Levins Gård, København

Levins Gård blev opført i 1866 efter udstykningen af Gammelholm i forbindelse med fraflytning af marinen til det nye orlogsværft "Holmen" på Christianshavn. Københavns Kommune havde et ønske om, at der på Gammelholm blev bygget villaer, således at man kunne tilbyde byens gode skatteborgere et standsmæssigt bosted indenfor kommunens grænser. I disse år blev bygget mange landsteder i omegnen af København, langs Strandvejen og på Frederiksberg. I skyggen af krigen i 1864 var der dog ikke mange i København, der økonomisk kunne magte et grundkøb til dette formål på Gammelholm, og Bankier Martin Levins villa blev den eneste. Palæet blev en af de sidste store private boliger, der blev bygget i Indre By i 1800-tallet. Palæet blev opført af arkitekt J.D. Herholdt.

Levins Gård ligger på hjørnet af Havnegade og Tordenskjoldsgade. På Havnegade er bygningen bygget sammen med naboejendommen, mens en portgennemkørsel adskiller den fra naboejendommen i Tordenskjoldsgade. Den toetages høje, grundmurede bygning har syv fag mod Havnegade, et smigfag med en gennemgående karnap og fire fag mod Tordenskjoldsgade. Bygningen bærer et teglhængt heltag med helvalm på fløjen mod Tordenskjoldsgade og med mansard med kviste mod både gaden og gården. I tagfladen mod Havnegade ses en nyere tagterrasse. I henholdsvis rygningen og den ene tagflade sidder to skorstenspiber. Murene fremstår pudsede i to forskellige nuancer af grå, hvor den mørkeste ses i kælderetagen. Facaderne mod gaden fremstår med en svag refendpudsning, mens kælderetagen er kvaderpudset. Gårdsiderne er glatpudsede over en kælderetage med en svag refendpudsning. Alle hjørner har rusticeret kvaderpuds, og alle mure afsluttes af en hovedgesims og under vinduerne ses gennemgående sålbænke. Herudover ses en kordongesims i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage. På gårdsiden er denne gesims helt enkel med kun et led. Smigfagets karnap prydes på anden etage af korintiske pilastre og i etageadskillelse mellem stueetage og førstesal ses stukkatur. Den afsluttes på toppen med en flagstang, der omkranses af et mindre rækværk. En ældre hoveddør sidder mod Havnegade og afsluttes af en større konsolbåren fordakning, hvorover et ældre rundt vindue er placeret. De traditionelt udførte vinduer er firerammede og sortmalede. De omkranses af en indfatning, og stueetagens vinduer krones tillige af enkle, vandrette fordakninger. I kælderetagen ses ældre lynettevinduer. I det indre er den ældre grundplan bevaret i hovedtræk. Via en ældre dør fra Havnegade går man ind i et smalt trapperum med en ældre trappe, som fører op til et receptionsrum, hvorfra der til højre er adgang til en smal gang med et stort rum mod havnen og mindre rum mod gården. Til venstre er der adgang til et rundt rum, hvorfra der er adgang til en række kontorer i forskellige størrelser. Fra denne gang er der adgang til førstesalen, hvor begge fløje mod henholdsvis Tordenskjoldgade og Havnegade er indrettet med en fordelingsgang og rum i forskellige størrelser. I smigfaget ligger et større kontor. En ældre trappe fører op til den udnyttede mansard, hvor der ses et større kontorlokale og flere mindre rum samt fordelingsgang. Herfra er der adgang til tagterrassen. Kælderen er delvist indrettet til kantine og køkken. Herudover anvendes den ligeledes til opbevaring. Tagetagen er uudnyttet og har fast undertag. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, stukkatur, indbyggede skabe, nicher, væg-, lysnings-, brystning- og fodpaneler, skorstenskerner, fordakning over døre, pilastre, radiatorskjulere, vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. Vinduerne har fortsatsrammer. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder marmor, bræddegulve, gulvtæpper, gipslofter, pudsede vægge, fliser, terrazzo, linoleum og støbt gulv.

Den miljømæssige værdi for Levins Gård knytter sig til beliggenheden i Gammelholm-kvarteret på hjørnet af Havnegade og Tordenskjoldsgade med udsigt over Københavns Havn. Bygningen skiller sig ud fra de omkringliggende ved sin lavere højde, men udgør i kraft af dens arkitektoniske udtryk et væsentlig og markant bidrag til Gammelholm.

Den kulturhistoriske værdi for Levins Gård er i det ydre relateret til bygningens tidstypiske fremtræden i senklassicistiske stil, hvor arkitekten har været inspireret af palæer fra den italienske renæssance. I Levins Gård ses dette ved det lave volumen, den horisontale betoning af facadens etageinddeling i form af hovedgesimsen og kvaderfugningen i kælderniveau. Hertil kommer markeringen af smigfaget i form af den gennemgående karnap, der markeres af kvaderfugning på hjørnerne, de gennemgående sålbænke og vinduernes indfatninger, som skaber en for stilen karakteristisk refliefvirkning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist bevarede planløsning med en prægtig stueetage, der er overvældende udsmykket, en fin førstesal og de funktionelle rum i mansarden og kælderen. Endelig har de bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, stukkatur, indbyggede skabe, nicher, væg-, lysnings-, brystning- og fodpaneler, skorstenskerner, fordakning over døre, pilastre og radiatorskjulere kulturhistorisk betydning, idet de vidner om bygningens alder og funktion som palæ.

Den arkitektoniske værdi for Levins Gård er i det ydre relateret til den lave og kompakte bygningskrop, der smyger sig om hjørnet. Det arkitektoniske udtryk er underlagt en symmetrisk opbygning, og hvis delelementer understreger bygningens horisontale linjer, herunder den kvadrede kælderetage, vinduernes taktfaste sætning, soklen, hovedgesimsen, de gennemgående sålbænke samt det tilbagetrukne heltag med mansard, der giver en næsten usynlig afslutning, så fokus holdes på bygningens facade og gennemførte symmetri. Levins Gård fremstår således med et helstøbt, harmonisk og livligt udtryk. Det livlige udtryk understreges af de mange dekorationer, gesimser og fordakninger, der skaber en fin effekt af lys og skygge, der ændrer sig i takt med vejret og tidspunktet på dagen. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre i særdeleshed til hovedtrapperummet og bygningens stueetage, der med loftshøjde, lysindfald og de overdådige og gedigne interiører med smukt stukkatur og lysningspaneler understreger den elegante og fornemme stemning.

Læs videre om

• Dronningens Tværgade 61, København
• Gammel Strand 46, København
• Stærekassen, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen