Lille Kirkestræde 3, København

Branden i 1795 hærgede området omkring Nikolaj Kirke og ødelagde en række af kvarterets ejendomme og kirken. Husene omkring kirken vekslede mellem enetages boder og to til flere etages bindingsværksgårde samt grundmurede renæssanceejendomme. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolaj Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle Skipperbodegrunde. Efter branden i 1795 skete en genopbygning af de huse og gårde, som var blevet ødelagt, og således ændrede kvarteret omkring Nikolaj Plads karakter. Matrikler blev sammenlagt og der blev opført en række større og nye ejendomme i flere etager – borgerhuse i klassicistisk stil. Forhuset i Lille Kirkstræde 3 er fra 1796 og sidehuset blev opført 1798-99 af murermester M. Bälckow og tømrermester J. E. Burmeister. Allerede ved opførelsen var stueetagen delvist indrettet til butik, mens den nuværende butiksindretning er nyere. Indgangen fra gaden var oprindelige med konsolbåren dækplade. Underfacaden har været pudset siden 1870.

Bygningen i Lille Kirkestræde 3 indgår i husrækken i det smalle brostensbelagte gadeforløb, der leder op til Nikolaj Plads og kirken.Bygningen består af et forhus og sammenbygget sidehus. Det er grundmuret og opført i fire etager og med udnyttet tagetage. Den er i fem fag mod gaden. Facaden er glatpudset over en lav pudset sokkel og malet i to lyse grå nuancer. I stueetagens midterste fag leder et trin op til en ældre tofløjet hoveddør med fyldninger og et rektangulært nyere overvindue. I de øvrige fag på begge sider af den centralt placerede hoveddør, sidder der to store og nyere butiksvinduer med dør og overvindue spejlet omkring facadens midterakse. En smal og retkantet kordongesims adskiller stue- og anden etage. I de tre midterste fag er der mellem anden og tredje etage et fladt forsænket felt med udsmykning i en variation af en mæanderbort og små rosetter. Mellem tredje og fjerde etage er der i samme format et glat og let fremskudt felt. En profileret gesims markerer overgangen til et rødt teglhængt heltag. Facadens udsmykning er hvidmalet. I taget sidder der mod gaden tre kviste med fladbuet tag og to mindre kviste højere oppe med sadeltag med en lav hældning. Der sidder to skorstene i rygningen. Vinduerne er på anden, tredje og fjerde etage samt kviste ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med fire rammer. I de yderste fag er de i tre fag og med seks rammer. Alle snedkerdetaljer er hvidmalede. På gårdsiden og i sidehuset er muren pudset og malet i en lys gul farve over en lav sortmalet sokkel. Forhuset har på gårdsiden tre fag og et skråt fag binder forhus og sidehus sammen. Sidehuset er i tre fag. I sidehuset er der i det søndre fag en nyere glat dør og i det midterste fag en traditionelt udført dør med overvindue og vindue i døren inddelt i tre gange tre ruder og med to rektangulære fyldninger under. I mellem disse døre skyder en pudset halvmur sig ud. I det skråtstillede fag sidder en nyere men traditionelt udført tofløjet dør med et småtopsprosset vindue i hele dørens længde. I forhusets stueetage er der i det vestligste fag en blænding svarende til et trefags vindue. I det midterste fag er der adgang til hovedtrappen gennem en enkeltfløjet dør med glas. Over døren sidder et nyere trerammet vindue og et enkeltrammet nyere vindue ved siden af døren. Umiddelbart øst for hoveddøren er der nedgang til kælderen. Kælderdøren er en nyere dør i træ og med glas. I det østligste fag er der indgang til butik. Her sidder en nyere dør med glas i. Vinduerne på gårdsiden er i forhuset seksrammede og småtopsprossede. Undtagen et hvor de tre nederste rammer ikke har sprosser. I det skråtstillede fag mellem forhus og sidehus er der traditionelle korspostvinduer med fire rammer og med to ruder i den nederste ramme. I sidehuset er vinduerne firerammede og småtopsprossede. Alle snedkerdetaljer er på gårdsiden mørkmalede og vinduerne er ældre. Der er tre pultkviste i forhusets tagflade mod gården og to i sidehusets tagflade. De er alle ældre med synligt bindingsværk i flunke. Der er desuden flere tagvinduer i de gårdvendte tagflader, hvoraf enkelte er ældre jernvinduer. Forhus og sidehus hænger sammen og er indrettet med en lejlighed på hver etage. Interiøret er præget af en ældre og traditionel planløsning på tredje og fjerde etage mens anden etage rummer en tandlægeklinik og fremstår med en nyere indretning. Tagetagen er i nyere tid indrettet til bolig. En gennemgående forstue med adgang til gården og gaden rummer den ældre hvidmalede toløbstrappe med trin og reposer beklædt med linoleum på grund og reposer. Stødtrin er malede. Gelænderet er malet og har retkantede, slanke balustre og afsluttes af en bastant cirkulær mægler i stueplan. En nyere, rund håndliste i lakeret, lyst træ er tilføjet gelænderet. På hver etage er der tre døre, hvoraf kun den ene benyttes til indgang og de øvrige er blændet af. Bagtrappen der er placeret i sidehuset er ældre og har ferniserede trin og reposer og malet gelænder. I stueetagen har butikken en nyere åben planløsning, men allerede ved opførelsen har stueplan været delvist indrettet til butik. Butikslokalerne i stueetagen har malede trægulve og traditionelle lidt ældre hvide fliser på væggene. Loftet er pudset og hvidmalet. I baglokalerne er der klinkegulv og ligeledes hvide fliser på væggene. Tandlægeklinikken på anden etage fremstår med nyere lette skillevægge og pladelofter. Væggene er glatte, og der er linoleum gulvet. Dørene er glatte og nyere. På tredje etage, der i dag benyttes til kontorer, har en traditionel planløsning med værelser mod gaden og køkken og toilet mod gården. Ydervægge mod gaden er fuldpanelerede, og vinduernes lysningspaneler er riflede, og i det skrå fag mod gården er der også riflede lysningpaneler og panel med fyldninger under vinduet. Generelt er døre og gerigter nyere. Væggene er pudsede og hvidmalede og der er nedsænkede pladelofter. Der er forskellige typer af parketgulve i de enkelte rum. Fjerde etage fremstår mest intakt i forhold til planløsning og med stukkatur – rosetterne i lofterne. Hertil er der flere rum med plankegulve og sildebensparket. I køkkenet er der linoleum på gulvet, og flere vægge er beklædt med gips, men det formodes at de originale vægge og bræddegulve findes under de nyere overflader. Der er flere ældre døre med tilhørende hængsler og profilerede gerigter samt et riflet lysningspanel i det skrå fag mod gården og det formodes at disse også findes andre steder i lejligheder bag nyere overflader. I den nyere indrettede lejlighed i tagetagen er der en traditionel materialeholdning med plankegulve, glatte malede overflader og enkelte vægge i blank mur. I køkkenalrum er der åbent til kip mens der i de to værelser er et hvidt loft med synlige bjælker. Generelt er tagkonstruktionen synlig og fremstår umalet. Skorstenen står i blank mur. Døre og gerigter er udført på traditionel vis med fyldninger og profileringer. Spidsloftet benyttes til pulterkammer.

Lille Kirkstræde har en markant placering i Nikolaj Kirkes hovedakse og med kig til kirkens indgang. Den miljømæssige værdi for Lille Kirkestræde 3 knytter sig til bygningens placering i et gadeforløb tæt ved kirken og med bygninger fra samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de øvrige bygninger i gaden med en velproportioneret facade, en klassicistisk og enkel facadeudsmykning. Den bidrager derfor til et harmonisk og stemningsfuldt gademiljø. Bygningen er et væsentligt element i opretholdelsen af Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø omkring Nikolaj Kirke. Hertil kommer et charmerende og for København karakteristisk smalt gårdrum indrammet af forhus, sidehus og en mindre hjørnebygning i tre etager med smigfag og ældre vinduer samt skorsten og små jernvinduer i taget. Denne bygning er ikke omfattet af fredningen, men bidrager sammen med forhus og sidehus til et helstøbt og charmerende gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Lille Kirkestræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter den store brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede og pudsede facade forsynet med kordongesims, og et fladt forsænket felt med udsmykning i en variation af en mæanderbort og med små rosetter mellem anden og tredje etage og i samme format et glat og let fremskudt felt mellem tredje og fjerde etage. Inspirationen kom fra antikken. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning. Ligeledes er facadens korspostvinduer kendetegnende for periodens bygninger. Ydermere er kontrasten mellem facaden og gårdsiderne et karakteristisk træk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I interiøret knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og traditionelle planløsninger, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum og bad og køkken samt eventuelt kammer mod gården. Denne planløsning afspejler datidens herskende levevis og er karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det bevarede interiør, fra en tid, hvor en høj håndværksmæssig standard for trapper, døre og panelering, var idealet. De fuldpanellerede vægge på ydervæggen i de repræsentative rum mod gaden ses på tredje etage og samt de for rummene markant store rosetter samt loftsgesimser på fjerde etage.

Den arkitektoniske værdi for Lille Kirkestræde 3 knytter sig i det ydre til facadens nedtonede klassicistiske udtryk, med en fuldendt symmetri, en taktfast vinduessætning og de få dekorative elementer, som kordongesims og de let fremskudte eller forsænkede felter, der skaber en reliefvirkning og understøtter facadens horisontale linjer. Hertil er symmetrien i facaden er fuldendt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede rum en suite, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med stringens og en diskret elegance, som understøttes af de traditionelle materialer med bræddegulve, paneler, pudsede vægge og lofter med stukkatur.

Læs videre om

• Boldhusgade 4, København
• Kronprinsessegade 38, København
• Nybrogade 10 og Snaregade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen