Lises Hus
.
Lises Hus
.

Lises Hus ligger på Skolegade 3 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Lises Hus blev opført i 1708 og hører blandt de ældste huse i Højer. I begyndelsen af 1900-tallet hørte der en vognport og en hestestald til Lises Hus. Disse bygninger lå sydvest for huset. Af ældre billeder og beskrivelser fremgår det, at husets tidligere har haft mørkegrønne vinduer. Lises Hus fik sit navn efter en af de sidste beboere i huset, Luise Nielsen.

Beskrivelse

Lises Hus ligger ud til Skolegade i den ældste del af Højer by. Bygningen anvendes i dag som kontor med tilhørende mødelokale. Lises Hus er et seks fag langt, enetages grundmuret gavlhus. Murværket er kalket over en sort sokkel, og stråtaget er afvalmet med en fladere hældning over den vestlige gavl, i rygningen sidder en skorsten med sokkel og krave. Midt i den østvendte gavl er en kurvehanksbuet døråbning med en ældre tofløjet, grønmalet dør med fyldinger og ovale ruder, døren er smykket med hvide roset- og rombedekorationer. Herover er en gråmalet revleluge med dekorativt udformede beslag. Gavlen prydes også af dekorativt udformede murankre, der dels flankerer hoveddøren, men som på overgavlen danner årstallet 1708. På hver side af hoveddøren sidder gråmalede, torammede, opsprossede vinduer med koblede rammer. På sydsiden er der en nyere revledør. På denne og husets øvrige sider fremstår vinduerne ligeledes torammede og opsprossede eller som små enrammede vinduer med sprosser. I det indre er den ældre grundplan i store træk bevaret, mod gaden er et stort rum med indgang via fordøren, der afskærmes af et nyere vindfang. Et mindre rum vender ligeledes mod gaden, bagved ligger et badeværelse og et nyere køkken. Den bageste del af huset optages af et mødelokale i hele husets bredde. I det indre er de gamle gulve bevaret i rummene mod gaden og mødelokalet, mens der er et nyere klinkegulv i de øvrige rum. De ældre stolper og bjælkelag med kopbånd, der en del af den tagbærende stolpekonstruktion er også bevaret og fremstår synlig. Loftet imellem bjælkerne er dækket med nyere bemalede gipsplader. Væggene fremstår hvidmalede, flere steder med skuret murværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Lises Hus knytter sig til gavlhusets beliggenhed ud til Skolegade og med åbent rum omkring sig, der gør at det lille hus står tydeligt frem blandt byens øvrige og større bygninger.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Lises Hus knytter sig i det ydre til bygningens udformning som et gavlhus med den karakteristiske, rigt udsmykkede indgangsdør og til bygningens solrette beliggenhed. Hertil kommer bygningens materialeholdning i grundmur, hvor murværket er muret helt op under stråtaget uden en synlig tagrem, hvilket er karakteristisk for egnen. Denne byggeskik adskiller sig fra resten af Danmark, hvor man traditionelt brugte bindingsværk. I den træfattige egn blev det allerede i 1700-tallet almindeligt at bygge grundmur. De få og enkle materialer har man kunne skaffe lokalt, teglsten blev brændt lokalt af bønderne, eller på lokale teglværker. Rør til tækning hentede man i marsken, hvor der før de store afvandingsprojekter var langt flere rør end i dag. Gode engtørv til mønning hentede man ligeledes lokalt. Til fremstilling af mørtel og til hvidtning anvendte man skælkalk, der er fremstillet af brændte skaller og kalksten fra stranden. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til fordøren, idet døråbningen er udformet med et kurvehanksbuet stik, og at den indadgående dør sidder bagved denne i en selvstændig karm, som er fastgjort i murværket med to smedejernsankre.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan. Hertil kommer de synlige stolper, kopbånd, remme og bjælker, der er en del af den tagbærende stolpekonstruktion, en unik konstruktionsform for Vadehavsområdet. Denne konstruktionsform er kendetegnet ved, at taget bæres af stolpekonstruktionen, så de grundmurede ydermure ikke har nogen bærende funktion, men udelukkende fungerer som beskyttende klimaskærm. Ydermurene forankres til de bærende stolper ved hjælp af murankre. Spor i murværk og tømmer tyder endvidere på, at der kan have været indrettet en lille stald i husets bageste del.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det, velbevarede lille gavlhus, der fremtræder ydmygt, i sin traditionelle udførelse i overkalket murværk med torammede, opsprossede vinduer og stråtag. Her ses det, hvordan det afvalmede tag over de lave mure, med bløde kurver former sig omkring bygningens hjørner og gavlen. Udtrykket er enkelt og solidt, og al dekoration er samlet på den markante gavl, hvor den fornemt udførte dør og de fint smedede murankre får det lille hus til at stå frem i gadebilledet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbelyste små rum, hvor loftsbjælkerne, knægtene og den lave loftshøjde tilsammen skaber en historisk stemning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links