Lodsstræde 4 A, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk stigning i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739–1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Den enetages øst-vestgående længe er formentlig bygget i 1695, da sønnen fra naboen i øst blev gift og byggede hus her. Formentlig var det oprindeligt et bindingsværkshus på fire fag. Det svarer til den sokkel, der stadig kan ses i kælderen og som går på tværs i gulvet i det nuværende køkken. Ejendommen blev brandtakseret første gang i 1810, og bestod på daværende tidspunkt af et stuehus med ender mod øst og vest. Stuehuset, der var ni fag langt og tre fag dybt, var grundmuret og havde stråtag med en kvist. Stuehuset indeholdt en indgang med forstue, køkken med grundmuret skorsten, to stuer og et værelse. Der var en trappe til loftet og salen ved kvisten samt to bilæggerovne. Hertil kommer en tilbygning med indgang til en lille forstue, en stue med bilæggerovn samt et kammer og opgang til loftet og salen. Der var tillige en firefag lang og tre fag dyb tværbygning af mur og bindingsværk med stråtag. Denne var indrettet til stald. Den sydlige ende af første salen i skipperhuset, hvor der har været kornmagasin, blev først indrettet til værelser i starten af 1920'erne. Mindetavlen i portrummet antyder en ombygning i 1764. Af toldpapirer i Køge fremgår det, at ejeren, Peter Simonsen i 1753 kom med skib fra Lübeck med lasten fuld af varer, heriblandt 1.000 tagsten til eget brug. Fliserne i det nuværende køkken, er Vejsere fra Slesvig fra omkring 1750. Relieffliserne i storstuen, der i 1988 er flyttet hertil fra en stue mod vest, er fra St. Kongensgade Fabrikken, der lukkede omkring 1750. De øvrige bygninger på grunden blev opført i 1937 efter de tidligere bygninger brændte i 1936. Bygningerne er ikke omfattet af fredningen og derfor er historien ikke nærmere beskrevet her. På et maleri fra 1917 er Lodsstræde 4A afbilledet med brunt træværk. I 1960'erne var der beige karme og hvide vinduesrammer. Ved ombygningen i 1988 blev vinduerne malet grønne. De nuværende listehoveddøre var indtil 1988 lakerede.

Lodsstræde 4A ligger midt i Dragørs gamle bykerne, og består af to sammenbyggede længer. Mod Lodsstræde ligger et toetages skipperhus, og vinkelret på dennes østlige langside er en enetages sidefløj. Bygningen mod Lodsstræde er mod syd bygget sammen med en nyere, ikke fredet længe, der har en bred port og et portrum langs den fredede bygnings sydgavl. Fra portrummet i den ikke fredede bygning er adgang til en gårdsplads, og mellem de to fredede bygninger er en lille prydhave. Begge fredede bygninger er grundmuret med teglhængt heltag belagt med røde vingetegl. I hver længe ses i rygningen en skorstenspibe med sokkel og krave, og i tagfladerne findes enkelte støbejernsvinduer. Den toetages længe har halvvalmet tag mod nord, og den enetages længe har en smal, etfags frontgavl mod syd. Den samlede bygning står på en sorttjæret kampestenssokkel, og herover er murene vandskurede og gulkalkede med en hvid aftrappet gesims. Bygningernes vinduer er udført med to rammer, der hver er opdelt i tre ruder, dog er der enkelte etrammede vindue iblandt. Alle vinduer er traditionelt udført, de fleste er ældre, og alle er malet mørkegrønne. Vinduerne er udført med afrundede vandnæser af træ samt ældre hjørnebeslag og størstedelen af vinduerne har bevarede skoddestabler. Mod gården ses en dør i hver af længerne, begge er listebeklædte pladedøre med et smalt overvindue og støbte nyere trin foran. Dørene er malet mørkegrønne som vinduerne. I den sydlige gavl ses et indmuret sandstensrelief samt en stenplade med indskriften PSS LJD A:0 1764. I stueetagens vestlige langside mod Lodsstræde er et enkelt af vinduesfagene udført som et blændingsfelt. I det indre findes én bolig. Stueetagen indeholder i den enetages længe en forstue, der ud over at forbinde de to længer indeholder en nyere trappe til skipperhusets første sal. I den enetages længe er endvidere et køkken mod nord og to stuer mod syd, mens der i skipperhuset er et par stuer og værelser samt et badeværelse og en mindre gang med udgang til haven samt en trappe til første salen. Den øverste etage indeholder fem værelser, et mindre badeværelse og et mindre køkken. Tagetagen over begge bygninger er uudnyttet og anvendes til opbevaring. De fleste overflader er traditionelt udført, herunder nyere og ældre bræddegulve, nyere flisegulve samt pudsede vægge og lofter. Der er tillige flere ældre bevarede bygningsdetaljer, herunder brystningspaneler, fyldingsdør med gerichter og greb, vægfliser med bemalinger eller reliefmotiver, vinduesindfatninger samt lodposter, anverfere og stormkroge ved vinduerne. Under spisestuen mod øst findes et ældre kælderrum, som der er adgang til gennem en lem i gulvbrædderne.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens placering i Dragørs ældre bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og er placeret i forlængelse af hinanden. Kendetegnet er tillige de sydvendte haver eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal, og også her sørger for et idyllisk og privat åndehul. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til bygningskompleksets materiale- og farvemæssige samhørighed med bykernens øvrige bygninger, der tilsammen danner et unikt bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen egnskarakteristiske bygningstræk, som får denne til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie. De typiske træk for et Dragør-hus er de gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, profileret, hvid gesims, gavlkvist, torammede trævinduer og røde, teglhængte tage med gul skorstenspibe. Hertil kommer, at et Dragør-hus oftest har mørkegrønne døre og vinduer udformet som torammede vinduer, der er inddelt med tre ruder i hver ramme, ligesom de er her i Lodsstræde 4A. At vinduerne tidligere var forsynet med skodder, kan aflæses i de bevarede skoddestabler. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved, at bygningerne repræsenterer de lidt større ejendomme i Dragør, som ellers består af små fiskerhuse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den for Dragør så typiske grundplan, hvor indgangen og en mindre forstue med trappe ligger mod syd sammen med stuerne. Tillige er det almindeligt, at køkkenet ligger i forlængelse af forstuen i forbindelse med skorstenen og gerne som her mod nord. Det bevarede lille kælderrum afspejler endvidere de tidligere tillægsfunktioner til køkkenet, hvor man havde brug for et køligt fadebur til opbevaring af madvarer. De bevarede overflader og detaljer er tillige efter forskrifterne med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt brystningspaneler i de fine stuer. Disse er udført med profiler og udskæringer, der er karakteristiske for snedkerarbejdet i Dragørs ældre bygninger. Oprindeligt var fyldingerne udført med dekorationer i form af indlagte, lysere eller mørkere træsorter, kaldet intarsia, der stadig fornemmes grundet de bevarede udskæringer. Hertil kommer de bevarede vægfliser, der både ses i stuen mod øst samt i køkkenet. Fliser af denne type er karakteristiske for huse i danske havnebyer, da de blev taget med hjem fra sømændenes mange rejser.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den karakteristiske, sammenbyggede bygningskrop, der fremstår meget enkel mod gaden grundet den faste vinduestakt, den gennemgående hvide gesims og den høje, markante sokkel. Mod gården er udtrykket mere komplekst grundet de forskellige murhøjder, taghældninger og placeringen af døre, vinduer og kvisten. Dog samles udtrykket af den gennemgående materialeholdning og farvesammensætning, hvor især de mørkegrønne vinduer og døre træder elegant og kontrastfuldt frem i de lysegule mure.

Læs videre om

• Lodsstræde 4 A, Dragør
• Trappen, Dragør
• Von Ostensgade 32, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen