Lynge og Uggeløse var oprindelig to selvstændige nabobyer med hver sin middelalderkirke. Uggeløse havde haft rytterskole siden 1720’erne, og i Lynge kom der skole i 1819. Begge landsbyer havde landbrug som hovederhverv indtil langt op i 1900-tallet. Lynge havde egen mølle, og i 1890 blev Andelsmejeriet Baunedal etableret. Med Slangerupbanen fra 1906 åbnede også Lynge Station i Uggeløse. Foruden at transportere områdets kalk, grus og teglværksprodukter fragtede toget også andelsmejeriets smør og senere mælk til København. Persontrafikken var derimod beskeden.
Lynge Kro havde i 1868 fået lov til at drive høkerhandel, og i 1910 åbnede Lynge-Uggeløse Brugsforening en butik. I 1910 fik Lynge også ny skole med gymnastiksal, og Lynge-Uggeløse Idrætsforening stiftedes samme år. I 1941 fik Lynge-Uggeløse Kommune en ny stor offentlig bygning i Lynge med alderdomshjem, bibliotek, badeanstalt og et mødelokale til sognerådet. Lynge Centralskole afløste flere af de små landsbyskoler i 1955.
Lynge Station blev nedlagt i 1954, da Slangerupbanen blev kortet af ved Farum. På dette tidspunkt havde lastbiler dog overtaget det meste af godstrafikken fra området.
Andelsmejeriet Baunedal fik andelskølehus i 1949, og i 1955 blev det udbygget til et mønstermejeri. Udviklingen i landbruget gik imidlertid i retning af færre køer, flere svin og mere korn, og i slutningen af 1960’erne havde mejeriet kun 20 andelshavere tilbage. Mejeriet blev derfor i 1969 solgt til Borup Mejeri og endeligt lukket i 1970.
Endnu i 1950’erne var Lynge og Uggeløse adskilte landsbyer, hver med få hundrede indbyggere, men efter en kraftig vækst i 1960’erne nåede den nu sammenvoksede by op på 2.507 beboere i 1970. I 1976 var der 3.207 indbyggere, og i 2007 var tallet nået op på 4.041 indbyggere. Ved den nye Brugs på Hillerødvej blev der først i 1970’erne bygget et nyt forretningscenter, der kom til at hedde Lynge Bytorv. I 1975 fik Lynge sportshal. Omkring årtusindeskiftet blev der bygget parcelhuse på området ved Kærhøjgårdsvej.
