Mandø Mølle (Fredede og bevaringsværdige bygninger)

Mandø Mølle er en lille hollandsk mølle, en såkaldt jordhollænder, hvor vingerne drejes op i vinden fra jorden. Det er iflg. Lise Andersen fra Hadsund Museum den ældst bevarede hollandske mølle i Jylland.

Den første møller Peder Hansen fik tilladelse til opførelse af en mølle, da afstanden til Råhede mølle var besværlig. Det var tidligere her øens folk var pligtige til at lade deres korn behandle. Tilladelsen omfattede indlæggelse af en melkværn og en skallekværn, jf. den bevarede konfirmationsbevilling.

Den første mølle var en stubmølle, der blev opført i 1820erne. Allerede i midten af 1830erne blev den erstattet af en hollandsk Mølle (den nuværende mølle). Den var oprindeligt tækket med rør. Møllen har varet i drift frem til begyndelsen af 1930erne. Midt i 1940erne blev den da ret forfaldne mølle købt af sønnesønnen til den første møller og givet til Mandøforeningen.

I 1987 fik møllen nye vinger, som blev forsynet med attraphækværk udført i galvaniseret stål og uden svaj. Desuden blev tagpapbeklædning skiftet og der gennemførtes en nødtørftig reparation af konstruktionen.

For mandøboere betragtes møllen som øens vartegn, og der er indsamlet 2,9 mill. kr. fra diverse fonde og enkeltpersoner til en istandsættelse, som er gennemført i 2004 – 2008.

Møllen er en lille jordhollænder, kun 9 m høj og med vingerne på 2 x 7 m. Møllehatten er beklædt med lærkebrædder på klink og kroppen med tagpap.

Det er i folderen om Møllen på Mandø oplyst, at møllen har været udstyret med to skallekværne, (grubbekværne) til grynfremstilling og en skråkværn til at brække gryn på, male groft mel og grutning. Endvidere en grynsorterer, grynvifte, tromlesigte og rugmelssortere. Dvs. at der siden den oprindelige bevilling er etableret yderligere én skallekværn

I perioden 2004 – 2008 er gennemført følgende istandsættelse af møllen:

Undermøllen: istandsættelse murværk og etablering af fundament til frostfridybde.

Overmøllen (møllekrop): fornyelse af remme og udskiftning af dele af kroppens højben (de bærende stolper), udskiftning af dele af møllens træbeklædning, udskiftning af tagpapbeklædning og montering af lodrette brædder, isætning af otte vinduer , møllekroppen er forankret til fundamentet, reparation af bjælkelaget samt fornyelse af toprem og krøjering. (Den tidligere krøjestang var af jern.)

Møllehatten: bundremmen er fornyet, rådne spær er udskiftet, hatten er beklædt med lærkebrædder og vingeakslen er fornyet. (Den tidligere hat var beklædt med tagpap.)

Vingerne: vingerne er fornyet og forsynet med vindbrædder og kludesejl. (De eksisterende vinger var udstyret med attraphækværk af galvaniseret stål og uden svaj.)

Krøjeværket: Fornyet inkl. håndspil til krøjning af møllehatten. (De eksisterende krøjeværk svarede i dimensioner ikke til det oprindelige.)

Møllens gangtøj: Omfattende reparationer af møllens gangtøj bestående af vingeaksel, hathjul, kronhjul, stjernehjul, og to stokkedrev inkl. lodrette aksler.

Møllens inventar og kværne: Der er installeret en rhinsk møllesten (skråkværn) fra Lumby Mølle på Fyn. (Skallekværnen er den oprindelige). Det løse mølleinventar i form af skråkværn, grynvifte og skallekværne er fornyet af Hjerl Hedes Frilandsmuseum. (Den eksisterende skråkværn var defekt, grynviften og de to skallekværne var i dårlig stand.)

Arbejderne er udført af henholdsvis møllebyggerne John Jensen og Michael Jensen, tømrermester Henrik Christensen fra Vester Vedsted med arkitekt Vagn Østergaard Kristensen som rådgiver.

Intentionen har været at gennemføre en faglig korrekt restaurering i overensstemmelse med gældende praksis for istandsættelse af fredede møller.

Den kulturhistoriske værdi ved Mandø Mølle knytter sig til møllen som en af de ældste hollandske vindmøller i Jylland. Møllen er opført i 1835 og har jordomgang. Undermølle er i grundmur, overmøllen er af træ og beklædt med tagpap. Møllehatten er bådformet og ligeledes beklædt med tagpap. Vingerne har hækværk til kludesejl. Møllen krøjes med håndspil monteret på svansen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til møllens oprindelige skallekværn, samt til endnu en skallekværn, skråkværn og grynvifte.

Mandø Mølle er fuldt funktionsdygtig, men anvendes i dag kun til at male mel til turister. Møllen har tidligere været anvendt til både at kværne mel og til knusning af muslingeskaller til skælkalk.

Mandø Mølle er et vigtigt varetegn for øen. Møllen er øens højeste bygning, markant beliggende nord for Mandø by og med klitlandskab mod vest.

Den arkitektoniske værdi ved Mandø Mølle knytter sig i det ydre til møllens forholdsvis små proportioner, og at den fremstår som en lille hollandsk vindmølle, hvor møllehatten krøjes (drejes) op mod vinden ved hjælp af et håndspil.

Den arkitektoniske værdi ved Mandø Mølle knytter sig endvidere til den grundmurede underkrop, der står pudset og hvidmalet og som har rødmalede støbejernsvinduer, samt en nyere tofløjet, rødmalet dør.

Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til overmøllen, der er af træ og beklædt med tagpap, samt til den bådformede møllehat, der ligeledes er beklædt med tagpap. De rødmalede vinger, der har hvidmalet hækværk til kludesejl og møllens rødmalede krøjes med håndspil monteret på svansen, er også en vigtig del af den arkitektoniske værdi.

I forbindelse med en omfattende restaurering af møllen i 2004 – 2008, blev der foretaget en del udskiftninger og reparationer af de oprindelige indvendige stolper og bjælke, hvor også den oprindelige møllekrop, møllehat, vinger, krøjeværk, gangtøj, inventar og kværne blev restaureret.

Læs videre om

• Mandø Mølle, Trap Danmark

Læs også om

• Korsbrødregade 11, Ribe
• Lustrupholm, Sankt Katharine
• Missionshuset Bethania, tidl., Esbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen