Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
251053
Sted- og lokalitetsnummer
160606-270
Anlæg
Markrøse, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: 14 MS, 1909. 2510-53 til 66: 14 røser, formentlig rydningsbunker, hver forsynet med en MS; ligger på et hedeareal mellem nyplantet skov og ager, på hvilket også andre røser ses. Det pågældende areal er ca. 1 td. land stort.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[?] Forøvrigt er den nordre Del af Lodden meget opfyldt med Stenrøser [sb. 270 samt 270A-P] som paa [Matr.] Nr. 1b [se sb. 265] og af samme Størrelse. Bevoksning: 1988: Løvtræer
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Tekst jvfr. Sb 270].
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRøse hvis centrale del er totalt udgravet og fremtræder som et 3 x 2 m stort, ca. 0,5 m dybt krater. Udkastede sten ses omkring røsen. I krateret en stor gammel pilebusk. M.S. Mangler. Den forefindes opgravet og henlagt på en ikke-tinglyst røse umiddelbart N for et vejspor i hedearealets nordlige (eller nordøstlige) spids. Ej foto p.gr.a. busken, der helt skjuler røsen. § 53: Ny grusvej (E) Fælles nyberejsningstekst for fredningsnr. 2510:53-66 inkl.: Vedrørende sb.nr. 270 som helhed: Sb 270 omfatter fredningsnumrene 2510: 53-66 inkl., beskrevet som 14 røser. Disse har altså hver sit fredningsnr., men er samlet under ét sb.nr. Der existerer ingen individuel fredningsbeskrivelse af de enkelte røser. Den eneste identifikationsmulighed tilgængelig v. nyberejsn. var derfor afsætningen på mb af de 14 røser. Denne afsætning var vanskelig at få til at stemme overens med de faktiske forhold i felten. Dels var røserne sløret af høje, udgåede ørnebregner, dels var der ud over de 14 tydeligste røser endnu flere røser (som også nævnt i fredningstext) samt flere umiskendelige digevoldinger. Endnu flere røser og digevoldinger findes i nåleskovene N og Ø for den lille hedeenklave med de fredede røser. De forhåndenværende røser nummereredes, så de bedst muligt modsvarede den på mb angivne afsætning, og beskrevet her under de således tildelte numre (disse skrevet med vandfast speedmarker på de enkelte røsers M.S.). Det bør undrsøges, om der i sb ligger beskrivelse af de enkelte røser under underbenævnelserne d-r. Gør der det, bør nyberejsningens beskrivelse justeres til overensstemmelse med sb. Herudover bør området opmåles og samtlige fortidsminder afsættes. Der er, tilsyneladende inden for de sidste få år, anlagt en grusvej N/S igennem området og førende tæt forbi de fredede røser V for disse. Derved er § 53 krænket for samtlige røsers vedkommende, foruden at flere ikke-fredede røser og voldinger er beskadigede. Bevoksning: 1988: Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumRøsen er bevokset med revling, græs, mos og ene.

Markrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links