Skikken at bygge gravhøje går tilbage til begyndelsen af bondestenalderen, hvor der blev opført et stort antal af de såkaldte storstensgrave, først dysser og siden jættestuer. Igennem hele resten af oldtiden blev der bygget gravhøje af vekslende størrelse og form; langt de fleste stammer dog fra ældre bronzealder. Gravhøjene er i vid udstrækning blevet genbrugt til senere begravelser, og en høj kan sagtens indeholde mere end 10 grave fra forskellige perioder af oldtiden. Det er ganske vist kun ved de moderne totaludgravninger af høje, man har fundet samtlige grave. Ved sådanne undersøgelser har man desuden kunnet konstatere, at højene undertiden er blevet udvidet med yderligere lag af græstørv i forbindelse med anlæggelsen af nye grave - man taler om, at "højen har flere faser". Langhøje forekommer især som langdysser i den tidlige bondestenalder, man også i bronzealderen er der blevet opført langhøje.
