Faktaboks
- Kommune
- Silkeborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 251051
- Sted- og lokalitetsnummer
- 160606-166
- Anlæg
- Markrøse, Udateret (dateret 500 f.Kr. - 1800 e.Kr.); Marksystem, Udateret (dateret 500 f.Kr. - 1800 e.Kr.)
Markrøse, mv., Rudstrupgaarde
Foto, oversigt
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Afmærkn.: 4 MS 1926. Fredet areal med en samling stentuer (ca. 9) samt en rygning i NV-SØ, mulig- vis stenrevle.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Dalstrøget hvori Lodderne 1a og b løber ud mod S. (Bøskovdalen) ligger en Mængde smaa Stenhøje c. 12-18' vide. Stenene kunne i nogle spores kredslagte. [[Parti fedlyst 1925, 1 udgr. 1926.]] Bevoksning: 1988: Græs
- 1925
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1951
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredet areal med en samling stentuer (i al fald 9) samt en rygning i NV-SØ, muligvis en stenrevle. FM 10/11 1925 4 MS 1926Matrnr. 1a Rudstrupgårde. Fredet Areal med i al Fald 9 Stentuer samt en Rygning i NV-SØ, muligvis Stenrevle. FM 10/11-1925. 4 MS 1926. Bevoksning: 1988: Græs
- 1956
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1988
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet areal, trapezformet, 65 m langt i NV/SØ og hhv. 36 og 60 m bredt (bredest i SØ-enden). Arealet afgræsses af ungkreaturer og er optimalt overskueligt. Hjørnerne afmærkes af 4 M.S. På arealet ses forskellige småhøjninger. Ihvertfald 8 af disse er nogenlunde runde og består af sten, diameter 2-5 m, højde indtil 0,6 m. Flere andre småhøjninger er mere ubestemmelige, enten fordi stenfyld ikke er synlig, eller fordi grundplanen er mere uregelmæssig. Lidt S for diagonallinjen gennemskæres området ca. Ø/V af den i fredningstexten nævnte "stenrevle", der mest sandsynligt er en digevolding. Flere mulige sådanne, men mindre tydelige, ses i og omkring det fredede areal. Bevoksning: 1988: Græs
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Markrøse
Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.
Udateret
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
