På Øster Lem Hede findes et af de største områder i Danmark med bevarede 2000 år gamle jernaldermarker. For godt 2000 år siden blev den dyrkbare jord ved Øster Lem inddelt i firkantede marker. Selv de stejle skråninger blev inddraget. Gennem mange århundreder fortsatte dyrkningen.Jernalderens befolkning har haft opdyrket et område på mindst 3 km2. Jernaldermarkerne kan ses, fordi de var indhegnet af små skelvolde. Ved at gå ud på området opdager man efterhånden skelvoldene som lave forhøjninger. Mange steder hjælper udbredelse af lyng og græs til at se sporene

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
260377
Sted- og lokalitetsnummer
180412-163
Anlæg
Marksystem, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 401 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: 12 MS 1935, professor Hatt. Stort købt hedeareal ca. 150 tdr. land med oldtidsagre og andre mindesmærker. (Sb. 181, 182, 183 og 163 (2603-77a, 77b, 77c, 77d)). Hedeareal omfatter Øster Lem by, matr.nr.41n, 45c, 46b, 49g og 50g.(2603-77) Hedeareal med oldtidsagre. Skænket museet 1935/36.

Undersøgelseshistorie

1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAlt tilgroet med lyng, ganske få selvsåede buske og bævreasp. Tilsyneladende ingen skader. 17.07.1979: Gammelt berejserskema Hedeareal med oldtidsagre, skænket museet 1935/36. Smukt hedeareal, der i nyere tid er ryddet for selvsået bjergfyr. På arealet findes en ældre grusgrav, der bruges til aflæsning af affald. Dette er meget uheldigt og bør standses. Undertegnede har ved besigtigelsen fundet materialer, der måske kan afsløre synderen. Ingen fotos. EW Bevoksning: 1980: Lyng
2001
Museal udgravning - Ringkøbing MuseumEr 28 m langt og 1,25 m bredt felt anlagdes på tværs af en oldtidsager. Formålet var først og fremmest at udtage naturvidenskabelige prøver i profilet til analyser: pollen, mikromofologi, fosfat, c-14 m.m. I undersøgelsen deltog geologer og palæobotanikere fra Holland og Aarhus Universitet. I den østlige del af feltet var der bopladsspor fra sen yngre bronzealder-tidlig førromersk jernalder. I fylden til den ene digevolding var der spor efter pløjning med ard.
2007
Museal udgravning - Ringkøbing MuseumUndersøgelse af marksystemer foretaget som led i ph.d.-projekt, hvorunder undersøgelsen fra 2001 også hører til. Agersystemet blev undersøgt ved at foretage 1,5 m bredt snit gennem i alt tre skelvolde og en terrassekant. Formålet var at tage prøver til naturvidenskabelige undersøgelser såsom pollen, mikromorfologi, makrofossilanalyse, geokemiske analyser, kornstørrelse, OSL og kulstofdatering. De naturvidenskabelige undersøgelser skal belyse hvordan agersystem blev anvendt. De fleste lerskår der blev fundet kan dateres til slutningen af yngre bronzeaæder/starten af førromersk jernalder.
2007
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro MuseumStort flot agersystem i fredet hede.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links