Marselisborg Slot i det sydlige Aarhus hører til landets yngste kongeslotte. Den nuværende bygning er opført af Hack Kampmann i årene 1899‑1902 som en folkegave ved Christian 9.s barnebarn, kronprins Christians (den senere Christian 10.) bryllup med prinsesse Alexandrine i 1898. Men det område, hvor parret dermed fik sit første jyske domicil, er kendt fra den tidlige middelalder. Efter at have tilhørt Aarhusbisperne og været kongelig lensgård har det været baroni og proprietærgård, ligesom det har givet plads til både landbrug, industri og skolevæsen. Det slot, der i så høj grad er knyttet til den nyeste gren af kongeslægten, glücksborgerne, står således samtidig meget passende som et resumé af hele Danmarkshistorien.
Marselisborgs ældst kendte forgænger, Aarhusbispernes ladegård Havreballegård, blev efter Reformationen i 1536 overtaget af kongen. Under Trediveårskrigen blev den i 1620’erne på Christian 4.s ordre udlagt som et af de steder, hvor der skulle fremstilles salpeter til brug for krudtproduktion. Gården selv blev ødelagt under krigen og kun nødtørftigt genopbygget, og den statsgæld, som blev en anden af krigens følger, førte i 1661 til, at kongen måtte overdrage stedet til en af sine kreditorer, den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis. Dennes søn Constantin fik i 1680 Havreballegård ophøjet til et baroni, og baroniets navn, Marselisborg, bestod, også under de følgende 200 års skiftende ejere med Christian 5.s uægte søn Ulrik Christian Gyldenløve og dennes nevø Frederik Danneskiold-Samsøe som de første. Gehejmeråd C.R.P. Gersdorff, der erhvervede stedet i 1772, lod den eksisterende hovedbygning af bindingsværk erstatte med et trefløjet enetages kompleks i en enkel nyklassicisme. Efter flere ombygninger, bl.a. efter at det i 1898 blev indrettet til kostskole med gymnasium, det senere Marselisborg Gymnasium, blev huset 1910‑11 brudt ned.
På dette tidspunkt havde Marselisborg fået en ny hovedbygning. Aarhus havde overtaget hele det gamle gods, og takket være bl.a. den driftige stiftamtmand C.V.J. Dreyer besluttede byen at afgive ti tønder land heraf, så kongefamilien også kunne få en residens i Jylland. Selve slottet blev bygget ca. 1,5 km syd for den oprindelige Havreballegård for midler indsamlet blandt privatpersoner med et vigtigt supplement i form af, at en række jyske byer hver især betalte for indretningen af et af slottets rum mod til gengæld at få sit byvåben opsat heri. Som arkitekt for slottet blev der fra første færd peget på kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann, der netop havde bygget to markante bygninger i Aarhus: Toldkammeret og Aarhus Teater.
Under løbende kontakt med kronprins Christian (10.) udformede Kampmann en nybarok bygning i to etager over en høj kælder med brede trapper op til indgangene på de to langsider. Mod haven er de tre midterste af de i alt 11 fag trukket frem og kronet med en trekantgavl, mens der mod gården er to korte sidefløje sekunderet af to trappetårnskarnapper med hver deres slanke løgspir. I kontrasten mellem de hvide mure og taget, der er af sortglaserede tegl med detaljer i kobber, får de forskelligt formede vinduer og døre sammen med en rig udsmykning bygningen til at fremstå som et mægtigt, tredimensionelt papirklip. I trekantgavlen ses rigsvåbenets tre løver, over indgangsdøren Christians (10.) og prinsesse Alexandrines kronede monogram, i frisen under hovedgesimsen parrets gentagne initialer, og over vinduerne variationer af motiver hentet fra havet, mest karakteristisk stuevinduernes kammuslinger med nedhængende slangehaler. En stor del af udsmykningen er udført af maler og billedhugger K. Hansen Reistrup.
Ved dronning Alexandrines død i 1952 overtog Frederik 9. Marselisborg, og da Margrethe (2.) i 1967 blev gift med grev Henri de Laborde de Monpezat, fik parret slottet som sommerbolig efter en forudgående istandsættelse, der ligesom byggeriet i sin tid blev finansieret ved en folkegave.
