Faktaboks

Martin Nannestad
Født
9. juni 1959, Östhammer
Titel
Maler, billedvæver
Virkested
Danmark

Biografi

Martin Nannestad er en af de unge billedvævere, der er i gang med at forny en tradition, der ellers har stået i fare for helt at forsvinde. Hans monumentale vævninger i stærke farver er mesterligt håndværk og fornemt tekstilt billedarbejde. Ofte tager han udgangspunkt i en enkel komposition, bestående af store elementer i form af kryds, tegn eller fragmenter af genkendelige billeder, der holdes sammen af en underliggende farveflade. Gennem de senere år har N. i perioder arbejdet med helt andre former for udtryk end det billedvævede, nemlig performance og naturprojekter som eksempelvis Blod på Is i den grønlandske by Thule.

Genealogi

Nannestad Jørgensen, Martin, *1959, billedvæver og maler. *9.6.1959 i Østhammer, Sverige. Forældre: Læge Bent J. og lærer Birgit Juul Nyholm. Ugift.

Uddannelse

Værkstedslære hos Kim Naver, Kbh. 1978-80; studier hos Dona Paula Sanches, Guatemala 1980-81; på værksted hos Jette Gemzøe, Kbh. 1981; studier hos Shizuko Oshiro, Okinawa, Japan 1986-87.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links