Michael Rosings Minde, Fredensborg

Villaen Rosings Minde blev opført i 1873 af en den danske arkitekt J.D. Herholdt for familien Schwarz, efterkommere til skuespillerparret Michael Rosing (1756 – 1818) og Johanne Cathrine Rosing (1756 – 1853), der var skuespillere ved teatret på Kongens Nytorv og på Fredensborg Slot. Ægteparret havde bolig i Fredensborg og var en vigtig del af datidens kreds af litterater, skuespillere og kunstnere. Villaen forblev i Rosing-familiens eje frem til 1970'erne indtil bygningen blev overtaget af Fredensborg Kommune. I dag er bygningen i privateje, men lejet af Fredensborg Kommune.

Michael Rosings Minde ligger i Fredensborg bymidte vest for Fredensborg Slot hævet over Helsingørsvej på et skrånende terræn omgivet af en have med ældre træer. Villaen er en grundmuret, pudset og hvidmalet toetagers bygning over en pudset, sortmalet, lav sokkel med let fremspring. Bygningen bærer et heltag med stejl taghældning beklædt med træspån. I tagryggen ses to symmetrisk placerede, pudsede skorstenspiber forsynet med sokkel, udkraget led og gesims, skorstenspiberne står smalle og drejede på en bred sokkel. I den østre hovedfacade er en midtrisalit, der på hver side flankeres af to spidse gavlkviste, alle med pinakelprydet afslutning. I bygningens vestre side er en central gavlkvist med stejl taghældning. Den sydlige og nordre gavl afsluttes af en høj gavlkam med en nyere zinkinddækning. Hele bygningen er prydet med et profileret gesimsbånd under tagfoden. Den nordre hovedindgang er markeret af et muret fremspring med gesims og gavlspids afsluttet af et gotisk kløverbladsmotiv. Døråbningen har en fladbuet overkant, heri sidder en nyere gråmalet sikkerhedsdør, og bag den er en oprindelig fyldingsdør med gerichter og greb. Foran hoveddøren løber en ældre støbt trappe med bevaret støbejernsværn med rudemønster og træhåndliste. Mod nordvest er en bagindgang med en ældre, høj fyldingsdør med pyramidebosser og overvindue. På havesiden mod syd er ældre dobbeltfløjede fyldingsdøre med opsprossede glaspartier. Døren giver adgang til haven via en træveranda med brystninger og prydet med et flammeret undertag og historicistiske træudskæringer, herunder det gotiske kløverbladsmotiv. Verandaens tag har hældning, udhæng og er beklædt med tagpap. Foran verandaen løber en ældre støbt trappe og mod gavlen er et nyere træstakit. Vinduerne er hovedsageligt ældre, traditionelt udførte et-, to- og trerammede korspostvinduer. Størstedelen af vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. I bygningens repræsentative facade mod Helsingørsvej prydes vinduerne af et pudset, knækket bryn, der gentager det spidse kvistmotiv samt en muret og pudset sålbænk med en let profilering. De øvrige vinduer fremstår mere ydmygt, uden vinduesbryn og med en muret, pudset sålbænk uden profilering. Alle døre og vinduer er udvendigt malet i perlegrå. I soklen er tre kældervinduer, hvoraf det ene er rødmalet med perlegrå vinduesramme. Bygningen er opført som enfamilie-villa og står i både stue-, første- og tagetagen med en i store træk bevaret planløsning. Mod nord har stueetagen en stor entré med en oprindelig kvartsvingsrepostrappe med trægelænder og -håndliste, herfra er der adgang til førsteetage, og to stuer med en ovnniche. Fra den sydvendte stue er der adgang til et vestvendt, nyere køkken og værelse og en sydvendt veranda. En mellemgang, skjult bag et oprindeligt, tofløjet træskab, giver adgang til kælderen og villaens bagindgang, hvorfra der er adgang til køkken og toilet. Førstesalen rummer en central fordelingsgang med seks mindre værelser og et toilet. Fra førstesalen er der adgang til tagetagen via en oprindelig bræddedør og kvartsvingstrappe. Tagetagen er delvist udnyttet med et pigeværelse mod syd. Det øvrige tagrum er uudnyttet med blotlagt tagkonstruktion og skorsten. Taget står dels med bræddebeklædt undertag og dels uden. Under villaens nordre del er en kampestenssat kælder. Villaen har en både nyere og en ældre materialeholdning: Nyere linoleumsgulve i stueetagen og førsteetagen. Væggene er pudsede, tapetserede eller malede. Lofterne er pudsede og malede og i stuerne med stukkant og loftsrosetter. Badeværelserne har vinylgulve og dels pudsede og dels flisebelagte vægge. På loftet er oprindelige bræddegulve og i kælderen et støbt gulv. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hoved-, kælder- og tagtrappen, en- og tofløjede fyldingsdøre, med gerichter og greb, fodpaneler, vindueskarme, ovnniche samt en bræddedør til tagetagen. Hertil kommer det bevarede træskab, som skjuler kældernedgangen.

Den miljømæssige værdi ved Michael Rosings Minde knytter sig til bygningens solitære beliggenhed hævet over Helsingørsvej på et skrånende terræn ud til en naturskøn have med store, ældre træer. Villaen og haven udgør en helhed, der indgår i en værdifuld sammenhæng med omgivelserne, hvor bygningen med de store træer og den grønne have er med til at give Helsingørsvej et grønt præg. Bygningens særegne udtryk med de karakteristiske slanke spidsgavle forsynet med pinakler, giver bygningen en opadstræbende karakter, der bevirker at bygningen markerer sig i omgivelserne.

Den kulturhistoriske værdi ved Michael Rosings Minde knytter sig til bygningen som repræsentant for en historicistisk villabebyggelse fra sidste halvdel af 1800-tallet i en fortolkning af engelsk-gotisk stil. Den engelske gotik giver sig til kende i den opadstræbende bygningskrop, med det spånbeklædte tag, de spidse tagkviste, de høje gavlkamme samt det markerede indgangsparti med spidsgavl og kløverbladsmotiv. Bygningens solitære placering i et haveanlæg med tilhørende veranda har ligeledes kulturhistorisk værdi, da denne disponering er karakteristisk for villabebyggelserne i sidste halvdel af 1800-tallet. Villaens markante ydre med træverandaen, det karakteristiske spidsgavlmotiv og facadedetaljer med gotiske motiver har kulturhistorisk værdi, da det vidner om velhavende bygningsejere, der lod deres bolig iscenesætte efter datidens historicistiske stilidealer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning i både, kælder, stue-, første- og tagetagen med en repræsentativ entré, stuer mod veranda og have samt placeringen af de mindre værelser på bygningens førsteetage og det separate pigeværelse i tagetagen. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder hoved-, kælder og tagtrappen, en- og tofløjede fyldingsdøre, vægnichen, bræddedøren til tagetagen, gerichter, greb og vindueskarme samt fodpaneler, det bevarede træskab, som skjuler kældernedgangen, er alle elementer, der vidner om bygningens alder og det historicistiske stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved Michael Rosings Minde knytter sig i det ydre til den overvejende symmetriske bygningskrop og den stringente vinduessætning, der undertiden brydes af en friere vinduessætning. Bygningens volumen med det stejle spånbeklædte tag, de markante, høje gavlkamme, de karakteristiske spidse, pinakelprydede gavlkviste samt de smalle skorstenspiber og vindues- og dørpartier er med til at give bygningen et opadstræbende og markant udtryk. De fortolkede gotiske motiver med de knækkede, pudsede bryn over vinduerne, og hoveddørens spidsgavlstag er ligeledes med til at give bygningen en karakterfuld fremtræden og det profilerede gesimsbånd, der løber omkring hele bygningen ved tagfoden, sammenbinder bygningens fire sider og understreger helheden. Bygningens udprægede opadstræbende karakter understreges ligeledes af placeringen i det højtliggende terræn over Helsingørsvej. Overensstemmelsen mellem bygningens indre og ydre er karakteristisk for J. D. Herholdts værker, også i Michael Rosings Minde sætter villaens opadstræbende, slanke ydre sig tilsvarende igennem i bygningens indre, der i stueetagen er karakteriseret ved den store entré, de højloftede rum med tilsvarende høje, slanke døråbninger, der skaber en generøs rumfornemmelse og giver bygningen en særlig karakter. Kvistvinduerne på førsteetage er forsynet med en niche i murværket, der danner en enkel, dekorativ og elegant vinduesindfatning, der giver lys og karakter til de små værelser.

Læs videre om

• Fredensborghusene
• Højsager Mølle
• Lille Rolighed

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen