Nørlund på vestsiden af Rold Skov er sandsynligvis grundlagt i 1300-tallet, og godset tilhørte op igennem 1400- tallet slægten Munk. Omkring 1515 kom herresædet i adelsfamilien Lykkes eje, men blev ødelagt under Grevens Fejde 1534-36. Slægten Munk kom tilbage til Nørlund, da Ludvig Munk omkring 1570 overtog godset. Byggeriet af det nuværende Nørlund blev påbegyndt i 1581, men først afsluttet i 1597.
Nørlund er et trefløjet anlæg opført i røde mursten over en høj sokkel af tilhugne granitkvadre. Anlægget er i to stokværk, der oprindelig stod med vælske gavle, tårn og tinder samt forskellige murprydelser. Til anlægget blev i 1655 føjet en sandstensportal i bruskbarok på østfløjen. I 1855 blev bygningen pudset, gavlene nedtaget, og trappetårnet erstattet af det nuværende høje, ottekantede tårn. Af renæssancens udsmykninger er alene bevaret en rundbuet frise på sydfløjen, og de røde mure er atter blotlagte efter Mogens Clemmensens gennemgribende restaurering 1916-20. Interiøret er enestående med flere hvælvede rum med rige sandstensudsmykninger, kraftige midtersøjler og kaminer.
Nørlund blev i 1943 beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. Umiddelbart efter Besættelsen foretog Vilhelm Bøgh en omfattende restaurering. Nørlund tilhører i dag Nørlundfonden, der blev etableret i 1939 som den selvejende institution Stiftelsen Nørlund. Til godset hører 2.423 ha, hvoraf det meste er skov.
