Nørre Åby Station, Nørre Aaby

Nørre Åby Station blev opført omkring år 1909 efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Nørre Aaby station ligger på den fynske hovedbane, der løb mellem Nyborg og Fredericia. Banen blev indviet september 1865.

I Nørre Åby vest for Middelfart ligger Nørre Åby Station. Den består af en hovedbygning samt pakhus- og toiletbygning.

Stationsbygningen er opført i blank mur af røde sten over en sokkel af granitkvadre. De midterste fem fag er hævet således at huset på dette sted er i to plan. Taget er halvvalmet og belagt med røde vingetegl. I rygningen sidder to skorstenspiber. I tagfladerne findes tre kviste på sydsiden og fire mod nord. En fortandet gesims formidler overgangen fra den let opskalkede tagfod til murværket. Vinduerne er to- og firerammede med småt opsprossede ruder. Mod syd findes hovedindgangen centralt placeret. En ligeløbstrappe af granit fører op til en tofløjet fyldingsdøre med ruder øverst. Over denne et diagonalt opsprosset overvindue. Døren er indrammet af en pudset og hvidkalket indfatning med en konsolbåren balkon på førstesalen. En tofløjet fyldingsdør med ruder fører ud til balkonen. Mod skinnerne findes to indgangspartier, hvoraf det midterste har en frontispice og fordakning over døren. Begge indgange har tofløjede fyldingsdøre med ruder og overvindue. Længst mod øst er facaden trukket tilbage så der dannes et overdækket rum, hvor der findes yderligere en fyldingsdør med overvindue. I den vestvendte gavl er yderligere en indgang bestående af en fyldingsdør med rude. Mellem gavlen og pakhuset er en brolagt gård, der er lukket af med et læskur i træ mod nord og en mur mod syd.

I det indre findes en relativt velbevaret planløsning med en stor højloftet ventesal med vindfang, klinkegulv, paneler og synlige loftsbjælker samt indbyggede bænke. Endvidere en stor bekkasinovn. På begge sider af ventesalen findes flere sekundære rum herunder pakkeindleveringskontor og billetluge. En bevaret trappe fører til førstesalen, hvor tre stuer en suite tilsammen med værelser og køkken samt bad udgør en bolig. Den centrale stue har adgang til balkonen over hovedindgangen på sydsiden. En trappe fører til anden salen, der er delvist indrettet til beboelse. Overalt findes ældre fyldingsdøre med gerichter og beslåning, foruden klinkegulve findes ældre bræddegulve og ovnnicher samt stukgesimser. Der er en uudnyttet kælder under en del af hovedbygningen. Køkken og bad er med nyere elementer.

Pakhuset er beliggende nordvest for stationsbygningen, og er opført i ét plan af røde mursten over en sokkel af granitkvadre. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. I rygningen findes en skorsten. Mod syd ses to flammerede, grønmalede tofløjede porte med en lille læsserampe foran. Vinduerne er hvidmalede og to- eller trerammede. På den østvendte gavl findes en blåmalet fyldingsdør. I det indre findes foruden et stort lagerrum, en række mindre rum og en trappe i den østlige ende.

Imellem pakhus og stationsbygningen findes et overdækket venterum opført i en tømmerkonstruktion af søjler, kapitæler og lodret bræddebeklædning samt et halvtag med tagpap.

Den miljømæssige værdi er knyttet til sammenhængen mellem de to bygninger, og det rum der skabes omkring dem. Bygningerne og det mellemliggende læskur danner ryg langs banelegemet og har herved en naturlig relation til jernbanen. Imellem de to bygninger findes endvidere et lille brolagt gårdrum, som med sin aflukkede og private karakter er i kontrast til anlæggets udadvendte og offentlige funktion. Mod syd er anlægget ligeledes af en åben karakter, idet stationsbygningen præsenterer sig mod byen med et udsmykket indgangsparti.

Nørre Åby Station har kulturhistorisk værdi som et tidstypisk eksempel på de mange stationsbygninger, der i perioden blev opført rundt omkring i landet. Anlægget er således en fysisk manifestation af industrialiseringen, som bragte jernbanen rundt i landet med heraf følgende effekter for byen i form af øget gods- og persontransport. Den forbedrerede infrastruktur betød økonomisk vækst omkring stationsbyerne, og stationerne har således spillet en væsentlig rolle i udviklingen af Danmark.

Dertil har stationsanlægget kulturhistorisk værdi som udtryk for periodens æstetiske og materialemæssige samt håndværksmæssige præferencer. Dette gælder for det ydre såvel som det indre.

For Nørre Åby Station findes arkitektonisk værdi i anlæggets samlede udtryk hvor især den velproportionerede stationsbygning træder frem med den smagfulde brug af dekorative elementer. Arkitekturen er typisk for Heinrich Wenck, som tegnede en lang række stationsbygninger over hele landet, som i mange tilfælde har en række fællestræk. Hovedformen med træk af bedre byggeskik, facader i blank mur af røde sten, valmtage med røde vingetegl, fyldingsdøre og enkelte detaljer i granit.

I det indre findes arkitektonisk værdi i de store højloftede rum med stort lysindfald, de indbyggede hjørneskabe med udskårne detaljer og de kraftige stukgesimser, som tilsammen bidrager til, at give bygningen karakter tillige med at vidne om, at anlægget har haft en officiel funktion.

Læs videre om

• Henner Friisers Hus, Museet, Middelfart
• Kællingbjerg, Ørslev
• Kærsgård, Brenderup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen