Nørre Snede var i 1800-tallet en landsby med kirke fra middelalderen, præstegård, et par skoler, kro og teglværk. I 1921 var der 365 indbyggere i byen, og de levede hovedsagelig af landbrug. Landevejene til Vejle, Horsens, Viborg og Silkeborg skar gennem byen, der fik et aflangt præg af en vejby med husene i en nogenlunde samlet firkant i midten. I 1929 fik Nørre Snede station på jernbanen Horsens Vestbaner på linjen Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm, hvilket fremmede udviklingen i byen, der i 1960 var nået op på 997 indbyggere. Banen lukkede dog allerede i 1962. Den dominerende virksomhed blev småkagefabrikken Kelsen, der åbnede i 1933. Der blev anlagt et børnehjem i 1921, centralskole i 1957, og der kom alderdomshjem i 1951. Statsfængslet fra 1946 havde egen kirke, værksteder og landbrug. Selv om mange arbejdede inden for liberale erhverv, handel, transportvirksomhed og i den lokale industri, var en stor del fortsat beskæftiget inden for landbruget helt frem til 1970.
Nørre Snede var i perioden 1970‑2006 administrativt center for Nørre-Snede Kommune. Befolkningsvæksten var forholdsvis stabil i disse år; i 1970 var der 1.461 indbyggere, og dette tal var i 2006 vokset til 1.876. Landbruget gav fortsat megen beskæftigelse, og håndværk, industri, handel og liberale erhverv gav desuden arbejde til mange.
I lokalplanlægningen fra 1970 og frem vægtede politikerne en blanding af boliger og institutioner i den centrale del af byen og en placering af erhvervsgrundene i byens yderkant, hvor erhvervslivet havde gavn af de gode indfaldsveje. I 1992 blev det besluttet at give bymidten et løft, dels ved at ændre biltrafikken af hensyn til de gående og cyklende, dels ved et attraktivt centerområde, der skulle samle bymidten.
I 1982 blev Vækstcenteret, et spirituelt bo- og undervisningssted, etableret.
