I midten af 1800-tallet var Ikast endnu en mindre by med skole, kirke fra middelalderen og mølle. De fleste levede af landbrug, men mange havde desuden uldbinding som en væsentlig biindtægt. Således var der flere strømpehandlere, som rejste rundt og solgte deres varer på landets markeder. Hedeopdyrkning havde fundet sted siden 1700-tallet, men fra midten af 1800-tallet blev der arbejdet mere målrettet herpå, hvilket fik stor betydning for byens liv. Med krigen i 1864 oplevede Ikastborgerne flere tusinde østrigske soldater på gennemmarch, og de måtte endda brødføde dem med kød, selv om soldaterne siden opholdt sig i hhv. Holstebro og Vejle. Byen fik dog erstatning fra staten i 1866.
Ikast havde fra midten af 1700-tallet haft kongelig tilladelse til at sælge uldvarer. Det var også dette, der med fremkomsten af strikkemaskinerne satte gang i tekstilindustrien i slutningen af 1800-tallet. Industrialiseringen blev hjulpet godt på vej af en forbedret infrastruktur. Landevejene blev udbygget, og i 1877 fik Ikast station på jernbanen Silkeborg-Herning. I 1897 blev missionshuset Maranatha opført. Ikast Kirke brændte i 1904, og en ny blev indviet i 1907.
Landbrugskrisen i 1920’erne og 1930’erne ramte området omkring Ikast hårdt, og mange søgte ind til byen for at finde arbejde. I 1921 lå indbyggertallet på 674, i 1930 var det vokset til 1.607, og det nåede op på 7.559 i 1965. Trikotageindustrien blomstrede, og der blev oprettet små virksomheder i mange kældre eller baggårde. Ikast er kendt for en særlig iværksætterånd, der tidligt afspejlede sig i, at mange familiedrevne virksomheder skød op. I begyndelsen af 1920’erne var kun få beskæftiget inden for landbrug, hvorimod håndværk, industri, transport og handel beskæftigede langt størsteparten af indbyggerne.
1966‑68 blev Ikast Kirke udvidet, da den var blevet for lille til den hastigt voksende by. Vestre Skole blev opført i 1931, men blev allerede udvidet i 1936 og 1946‑48. Østre Skole blev opført 1959‑60. Teknisk Skole fik til huse i en barak tilknyttet Vestre Skole. 1953‑55 blev missionshuset Ansgar opført. Ikast rummede desuden et pigehjem og en stiftelse for håndværkere. Elværket, opført i 1930, blev tilsluttet Vestkraft i 1954. Gennem hele perioden 1920‑70 dominerede tekstilindustrien, og omkring midten af 1900-tallet var der ca. 200 trikotage- og tekstilvirksomheder i Ikast.
I årene 1970‑2006 var Ikast administrativt center for Ikast Kommune. I samme periode voksede indbyggertallet fra 9.222 til 14.778. Perioden bærer præg af en by med ønske om at sikre gode forhold for erhverv og industri. Samtidig blev der lagt vægt på, at også industriområder skulle være pæne, og der skulle være en god sammenhæng mellem byens boliger og erhvervsliv. I 1975 blev Ikast Østre Kirke indviet, og omkring 1990 begyndte byens gågadeforening arbejdet med at undersøge, hvordan handelslivet i byen kunne styrkes. Resultatet blev en overdækning af centrumstrøget – Danmarks eneste af sin art. Der blev også opført en række boliger og institutioner for at dække behovet fra befolkningstilgangen. I 2003 blev et ældre erhvervsområde i Vestergade ændret, så det blev muligt at skabe et centerområde. Endnu en kirke, Fonnesbæk Kirke, blev indviet i 1994.
