Ikast-Brande Gymnasium.
.

Arkitekturen i Ikast er dels præget af byens funktion som stationsby, dels en vedvarende udvikling af byen i løbet af 1900-tallet med mange huse, som har et relativt enkelt og anonymt udtryk. Herudover er der enkelte markante bygninger fra nyere tid.

Den ældste bygning i Ikast, herregården Højris, blev opført i slutningen af 1700-tallet. Den ligger i udkanten af byen, hvor hovedbygningen til den ene side grænser op til nyere bebyggelser primært i form af enfamilieshuse. På den anden side er der åbent landskab. Bygningen består af tre grundmurede fløje i en etage, der bærer et kvartvalmet, teglhængt tag belagt med røde vingeteglsten. Den er et repræsentativt eksempel på en større gård i det midtjyske og vidner om områdets byggeskik, inden Ikast blev stationsby. Højris blev fredet i 1939.

Stationsbygningen fra 1877 er et tidstypisk eksempel på stationsarkitektur i røde mursten med brede udhæng samt bånd og gesimser i mursten. Herefter udviklede byen sig mod kirken, der er fra 1907, og som erstattede den nedbrændte romanske kirke fra 1200-tallet. I området mellem stationen og det overdækkede gadestrøg ses både bygninger fra stationsbyens opbygning og nyere betonbyggeri. Bygningerne er i to til tre etager med altovervejende sadeltage. Omkring det centrale Ikast ligger der store sammenhængende villaområder med ældre frodige haver og tidstypiske parcelhuse fra anden halvdel af 1900-tallet.

Byens tidligere vandtårn blev i 1989 indviet til offentligt udsigtstårn og museum. Det tidligere banepakhus ved Ikast Station har ligeledes fået ny anvendelse som udstillingsstedet Kunstpakhuset.

Ikast-Brande Gymnasium blev opført 1974‑75.

Multihuset Hjertet åbnede i 2018.

Grønne veje og anlæg i Ikast

Til Frisenborgparken har billedhuggeren Peter Bonnén i 1990 skabt installationen Min jødiske gravplads.

.

I Højrisparken fik en række unge, i dag etablerede kunstnere, i 1973 deres første mulighed for at skabe kunst i offentlige rum. Per Kirkeby tegnede sin først murstensskulptur, Huset, der står på Bjørn Nørgårds Vej.

.

I 1960’erne tog byudviklingen i Ikast voldsom fart, og der blev udstykket både til industri- og boligområder. Gennem aftaler blev det muligt at etablere mange trærækker langs vejene, især planlagt af daværende kommunegartner Carl-Helmuth von Blücher i perioden 1980‑99, så byen nu fremstår anderledes grøn og frodig end førhen.

Vejplantningerne i Ikast er tilpasset de forskellige vejtyper. Langs hoved- og indfaldsveje er kraftige træer, fx typer af eg, poppel og elm, mens der på eksempelvis boligvejene er anvendt forskellige former af røn, tjørn og paradisæbler. Tilsvarende afgrænses østsiden af boligbebyggelsen Frisenborgparken af et bredt, småbakket bælte beplantet med eg, tjørn og popler, tegnet af landskabsarkitekt Svend Kierkegaard i 1986.

Højrisparken blev udstykket i 1973 af en lokal entreprenør. Han inviterede en række meget unge kunstnere til at opstille skulpturer på vejene, som samtidig blev opkaldt efter dem: Bjørn Nørgårds Vej, Sven Dalsgaards Vej, Egon Fischers Vej, Per Kirkebys Vej, Poul Gerness Vej. Det var for flere af kunstnerne deres første værk i det offentlige rum.

Videre læsning

Læs mere om Ikast

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur