Nørregade 9
.

Nørregade 9 ligger på Nørregade 9 i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen omkring Aalborgs Frue Kirke udgjorde indtil engang midt i 1600-tallet en selvstændig landsby, Fruebyen, og der findes stadig i dag en række enkelthuse, gadeforløb og gårdinteriører, der vidner om tiden før området omkring Nørregade blev en del af Aalborg by. Fruebyen husede ikke store købmandsgårde, som området ved Østerå og Vesterå, men bestod hovedsagligt af beskedne huse. I slutningen af 1960erne skete der flere forandringer i den gamle Frueby. Stormagasinet Anva blev opført, hvilket betød nedrivning af flere fine, gamle huse i Fjordgade. Derudover var der planer om at lave et gadegennembrud gennem den gamle Frueby ved en videreførelse af Dag Hammerskjoldsgade. Planen blev dog aldrig udført, men de omfattende planer udløste udarbejdelsen af en bevaringsplan, der skulle sikre nogle af de gamle bygninger. Man gennemførte en sanering i området mellem Nørregade, Fjordgade, hovedbibliotektet og shoppingcenteret Friis (tidligere Anva), hvor de ikke bevaringsværdige bygninger i gårdrummene blev nedrevet. Derefter genopførtes en række bevaringsværdige bindingsværkhuse fra andre steder i byen, som på daværende lå tidspunkt lå i magasin, på adresserne 4, 6 & 8. Disse genopførelser gav området det lidt hånlige tilnavn Bindingsværksreservatet, men de skabte nogle fine gårdrum, som man i dag finder bag Fjordgade 2.

Nørregade 9/ Grønningsgård ligger i den lille enklave af bindingsværkshuse og er en del af områdets oprindelige bygningsmasse. De to bygninger er opført i renæssancen som dele af en bygård.

Nørregade 9 består af to bygninger: et ikke fredet, grundmuret forhus mod Nørregade og det fredede bindingsværksbaghus mod nord. Forhuset mod Nørregade er oprindeligt opført i bindingsværk, og en række forhold peger på, at bygningen er opført som et gavlhus, bl.a. er forhusets bjælkelag orienteret i baghusets retning. På gårdsiden ses bindingsværket stadig, mens facaden mod Nørregade er pudset ved midten af 1800-tallet.

Den fredede 19 fag lange sidebygning er sandsynligvis opført i 1600-tallet sidste halvdel. Bygningens facader har forskellige udtryk, der er delvist oprindelige, delvist resultatet af mindre ændringer. Østfacaden fremstår repræsentativt med regelmæssigt placerede vinduer, udkragede knægte og forholdsvis store vinduer. Vestfacaden er mere uregelmæssig, uden udkragninger og karakter af lagerbygning med mindre vinduer og luger. Tæt mod forhuset findes en tilsyneladende yngre udbygning med bindingsværk foroven og grundmur nederst. I bygningens nordlige ende er bjælkelaget på 2. stokværk senere hævet for at etablere mere frihøjde inde i huset. Dette ses tydeligt i både øst- og vestfacaden, hvor bjælkehovederne rykker ca. ½ meter højere op fra omkring midt på bygningen. I midten af 1800-tallet er der endvidere etableret en mere repræsentativ trappe til 1.sal. Begge dele tyder på, at den nordlige ende en overgang har været brugt til andet end lager, måske administration. Den vestlige side af bygningens nordlige ende synes imidlertid altid at have været brugt til lager med de små vinduer og luger i vestfacaden.

I slutningen af 1800-tallet er hele 1.salens nordlige ende ombygget til lager, og der er i nordfacaden fundet spor af en luge med hejseværk.

Beskrivelse

Nørregade 9 består af et ikke fredet forhus med facade mod Nørregade samt en hermed sammenbygget, fredet sidelænge i bindingsværk. Bindingsværkslængen er i to stokværk med udkraget øvre stokværk mod gaden. Bygningen står på en sort sokkel af kampesten og er hvidkalket med rødt opstrøget tømmer. Bygningen er kendetegnet ved flere ældre og traditionelle, opsprossede vinduer, revleporte og fyldingsdøre samt lemme og lude mod gården. Taget er et rødt, teglhængt heltag. I rygningen sidder en muret og kalket skorsten med sokkel og krave.

I der indre er bygningen dels kendetegnet ved rum med traditionelle og nyere overflader i form af efterisolerede vægge og systemplader i lofterne, dels ved rum med ældre bræddegulve, synlige, ikke-isolerede og overkalkede tavl, revledøre med håndsmedede låsekasser og ældre dørgreb. Den oprindelige konstruktion med bjælker, skråbånd, drager og konge er delvist bevaret. Bygningen har fast undertag.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden bag Nørregade og Fjordgade, hvor ældre, kraftigt farvesatte toetages bindingsværksbygninger danner rammen om et intimt, historisk præget gårdmiljø med pigstensbelægning og store, solitære træer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til den ældre bindingsværkskonstruktion med knægtbåret og udkraget andet storkværk mod gaden, kraftige lodrette dokker i undertavlene og gennemstukne bjælkehoveder, der viser tilstedeværelsen af et højt styrterum. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de ældre bræddegulve, døre og håndsmedede låsekasser samt til den synlige, delvist oprindelige bindingsværkskonstruktion med bjælker, skråbånd, drager og konge.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i den traditionelle fremtræden med sort sokkel, kraftigt bindingsværk og en imponerende, ubrudt tagflade. Mod gaden har bindingsværket et udpræget repræsentativt udtryk med en regelmæssig, taktfast rytme og tætsiddende vinduer, mens gårdsidens lude samt mere uregelmæssige bindingsværk og vinduessætning, har et udpræget funktionelt og brugsorienteret udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links