Nederdammen 36, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Gavlhuset og det smallere trefags sidehus langs gaden er formentlig opført i sidste del af 1500-tallet. Firefagshuset er sandsynligvis noget yngre. Gavlhuset synes oprindeligt at have været dybere. De bageste fag blev nedrevet før 1761, da huset dette år omtales som 10 fag dybt. I 1761 omfattede ejendommen, udover de nuværende bygninger, også et ni-fags tværhus i en etage. Den fælles grundmurede gadeside er opført omkring 1846-47.

De fredede bygning ligger i husrækken ud til Nederdammen, der er den centrale handelsgade i Ribes ældste bydel. Bygningerne er alle i to etager og sammenbyggede med en og samme facade, hvilket gør, at man fra gaden opfatter Nederdammen 36 som én bygning. Facaden er grundmuret, pudset og gulmalet over en sorttjæret sokkel og opdelt af tre hvide gesimsbånd: En sålbænksgesims under underetagens vinduer, en kordongesims mellem etagerne og øverst en hovedgesims. Taget er helvalmet og beklædt med røde vingetegl.

I facadens vestligste fag sidder en ældre, tofløjet dør med overvindue, og i det østligste fag er en tofløjet port. Både dør og port har markante, pålagte træudskæringer og er malet i stærke farver. Facaden har ældre, grønmalede vinduer med ældre hængsler, beslag, anverfere og lodposter. Vinduerne i den nederste etage er udført som korspostvinduer, mens de er torammede i den øverste etage. På gårdsiden ses det, at forhuset reelt består af tre bygninger: Det ti fag lange gavlhus mod vest og det hertil sammenbyggede smalle trefagshus samt et bredere firefagshus med gennemgående portrum i de østligste fag.

Alle tre bygninger er mod gården i sorttjæret bindingsværk, der er udført med højstolper og enkelte løsholter samt med pudsede og gulkalkede tavl. Enkelte partier i stueetagen er grundmurede. Gavlhusets sydgavl er delvist dækket af et tilbygget sidehus i én etage. Vinduerne i gårdsiden varierer i størrelse og sprosseopdeling, men alle er grønmalede og de fleste er ældre. Ved siden af portåbningen findes en nyere, grønmalet revledør og foran det smalle, midterste hus, er et nyere træskur og en indbygget altan med en nyere glasdør til den øverste etage. Tagfladerne mod gården er ubrudte på nær et par udluftningshætter.

I det indre er i de tre bygninger en delvist ny rumstruktur. Stueetagen er indrettet til restaurant, hvor et stort rum optager det meste af etagen, dog er der en forstue ved hoveddøren og et køkken i den sydligste del af gavlhuset. Fra forstuen fører en trappe op til første etagen, der er indrettet med en fordelingsgang og en række værelser. Tagetagen er uudnyttet og her ses den ældre tagkonstruktion og undersiden af tagstenene, som primært er understrøgne men enkelte steder skummet. Overfladerne i restauranten og på første etage er primært nyere, der er dog bevaret ældre bræddegulve, bindingsværksvægge, lysningspaneler, et par ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter, bukkehornsbeslag, og revledøre med båndbeslag samt loftbjælker.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes placering i Ribes middelalderlige bykerne, hvor de indgår i gadestrukturen og dermed bidrager til oplevelsen af Ribe som en traditionel og stemningsfuld by. Den miljømæssige værdi og atmosfæren styrkes af gadens og portrummets brostensbelægning samt gårdrummets pigstenbelægning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede bygningsvolumen, der fremstår som én bygning mod gaden og tre bygninger mod gården, idet man herved i store træk kan aflæse bygningens udviklingshistorie. Selvom det oprindelige gavlhuset i dag ikke ses i gadesiden, kan man fra gårdsiden se at den vestlige del tidligere har været den primære med en gavl vendt ud i gaden, hvilket var almindeligt i renæssancen. Bindingsværk fra renæssancen, og i Ribe efter branden i 1580, er kendetegnet ved at gårdsiderne ofte var med en konstruktion af højstolper, der går over to etager, som det netop ses her i Nederdammen 36. Gadesidens nyere grundmuring viser tydeligt udviklingen gennem 1800-tallet, hvor grundmuring blev mere almindeligt og klassicismens idealer foreskrev en pudset, relativ enkel facade med horisontale lagdelinger og korspostvinduer.

Samlet set knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de bevarede bygningsdetaljer, der både findes i det ydre og det indre, da disse vidner om bygningens alder og udviklingshistorie.

Den arkitektoniske værdi for Nederdammen 36 knytter sig til facaden, der gør at bygningskomplekset fremstår som ét volumen. Udtrykket er på grund af den ensartede materialeholdning og den faste vinduestakt, enkelt, og danner sammen med de to døre en udpræget symmetri. Den sorte sokkel, de forskellige gesimser, den ubrudte tagflade samt vinduernes placering og sprosseopdeling giver tillige facaden et horisontalt udtryk. Tillige er facaden delt i et hierarki med en dominerende nedre del med store vinduer og dekorerende porte, mens overetagen er mere enkel.

Læs videre om

• Bramming Hovedgård
• Grønnegade 30, Ribe
• Præstegade 13, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen