Faktaboks

Niels Schou
Født
10. februar 1913, Frederiksberg
Død
19. oktober 1984, Kongens Lyngby
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Niels Schou virkede en årrække som lærer ved arkitektskolen og tegnede bolig- og institutionsbyggeri, villaer, sommerhuse og projekter. Efter Crystal Palaces brand i 1939 indgav S. i samarbejde med flere kolleger et meget omtalt konkurrenceforslag til et nyt anlæg omkring en fleksibel hal af jernbetonbuer på op til 15 meters højde uden søjler og mure. Det sociale boligbyggeri, Tårnbyparken, tegnet sammen med Poul Kjærgaard, er delvis opført af præfabrikerede elementer og omfatter et 7-etages altangangshus, butikscenter og 2-3-etages blokke med indbyggede altaner adskilt af gårdhaver. S. tegnede flere gennemarbejdede villaer og sommerhuse, hvor villaen på Fuglevadsvej i halvanden etage opført i gule mursten med træbeklædt øvre etage udnytter en skrånende grund. S. restaurerede og nyindrettede dele af Børsen i 70erne.

Genealogi

Schou, Niels Erik, 1913-1984, arkitekt. *10.2.1913 på Fr.berg, †19.10.1984 i Kgs. Lyngby, begr. smst. (Lyngby Parkkgrd.). Forældre: Afd.ing. Alfred Laurits Christian S. og Camilla Christine Jensen. ~14.8.1937 i Charll. med Anne-Lise Petersen, *27.4.1916 i Gent., datter af prokurist, senere gross. Jens Einar Eggertsen P. og Ellen Møller.

Uddannelse

Student, Schneekloths Sk., Fr.berg, 1931; tømrerlære, Gilleleje; Kunstakad. Kbh. 1935, afg. 1942.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links