Faktaboks

Mogens Jacobsen
Født
18. juli 1911, Odense
Død
6. november 1970, Humlebæk
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Mogens Jacobsen var præget af sin lærer professor Kay Fisker. Tegnestuen stod for efterkrigstidens funktionelle sociale boligbyggeri i beton med altaner og altangange, opført for Arbejderbo og Dansk Almennyttigt Boligselskab. Svendebjerghus var imidlertid malet okkergul og dodenkoprød i farvesætning som frisen på Thorvaldsens Museum. Tidens tanker om kollektivbebyggelse realiseredes i Carlsro med 800 boliger i rækkehuse og et kæmpelangt altangangshus, mens højhuset Panoptikons indvendige søjleskelet med fleksible curtain-walls var inspireret af Lever House, New York. Som konsulent i Boligministeriet forestod J. i 1960erne seminarer om fremtidig anvendelse af modulsystemer, netværksplanlægning og data.

Genealogi

Jacobsen, Mogens, 1911-1970, arkitekt. *18.7.1911 i Odense, †6.11.1970 i Humlebæk, begr. smst. Forældre: Ark. Viggo J. og Esther Winckler Hansen. ~1 med Inger Petersen, †1956. ~2° 14.11.1957 i Asminderød med fysioterapeut Eva Munthe Fog, *16.4.1924 i Kbh., datter af stabslæge Reinhold Munthe F. og Erna Schønheyder.

Uddannelse

Stud. botanik, Kbh. Univ.; Kunstakad. Kbh., ark.sk., afg. maj 1942.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links