Oregård

Oregård er en hovedgård, som antageligt har eksisteret siden 1231. I perioden 1720-1922 hørte hovedgården under grevskabet Gyldensteen. Oregård har tidligere været kvæggård med et omfattende jordtilliggende. I dag hører der kun mindre jorde til bygningen. Hovedbygningens avlsbygninger er nedrevet i starten af det 20. århundrede. I dag står der en søndre placeret avlsbygning tilbage, som er i stærkt forfald. Oregård blev restaureret i 1980'erne, hvorfra mange af de nyere detaljer og overflader henhører.

Oregård ligger solitært på et bakkedrag i landsbyen Ore sydvest for Bogense omgivet af marker og træer. Mod vest ligger en avlslænge, som ikke omfattet af fredningen. Hovedbygningen er en enkeltfløjet 27 fags bindingsværksbygning med gavle i otte fag i et stokværk over en høj grundmuret og kampestenssat kælder. Bygningen står med rigt bindingsværk med smalle fag i kraftigt tømmer med skråbånd i rødmalet træ og pudsede og hvidkalkede tavl, med let udkragede knægtbårne spidsgavle. Soklen er muret, pudset og står med fremspring, og er i den søndre del forsynet med røde vingetegl. Bygningen bærer et nyere stejlt rødt teglhængt tag med ældre støbejernsvinduer i tagfladerne. Taget har et lille udhæng med udskåret skalk. I rygningen ses fire symmetrisk placerede skorstenspiber, der står pudsede og hvidkalkede med sokkel og krave. Bygningens vinduer er hovedsageligt nyere, koblede tofags trævinduer med seks ruder i hver ramme. I de søndre fag sidder to nyere etfags vinduer med fire ruder i hver ramme. I den nordre gavl ses i den øverste del etfags småtopsprossede vinduer, i den søndre gavl ses tofags opsprossede vinduer med fire ruder i hver ramme, mens den nederste del af gavlen er tofags opsprossede trævinduer med seks ruder i hver ramme. I soklen er dels fladbuede, dels rundbuede og dels retkantede vinduesåbninger med etfags opsprossede trævinduer. Bygningens vinduer fremstår grønmalede.

Midt i den nordvestlige langside ses tre døre med foranliggende trappe. Den midterste dør er tofløjet med pyramidebosser og et hvidmalet overvindue med opsprosning. Den centrale dør flankeres på hver side af ældre fyldingsdøre med pyramidebosser. Dørene er med overvindue, og i den nordre dør fremstår vinduet blændet, og i den søndre dør er overvinduet med todelt ramme. På gårdsiden er en smal, nyere, tofløjet fyldingsdør med opsprossede glaspartier. I den søndre gavl er en nyere flammeret enkeltfløjet dør samt en muråbning i soklen til kælderens murede bageovn.

Hovedbygningen anvendes som bolig og har både i kælder, første stokværk og i tagrummet én i store træk bevaret grundplan. Stueetagen har en centreret forstue og i forlængelse heraf er tre østvendte stuer samt et kammer. I bygningens nordre fag ligger en gennemlyst sal, som spænder over hele bygningens bredde. I den vestre side er et nyere køkken, en mellemgang med kældertrappe og toilet samt en forstue med en ældre ligeløbstrappe. I de søndre fag er et værelse forsynet med en smal gang, der giver adgang til et havevendt værelse med tilhørende badeværelse. En ældre, smal ligeløbstrappe med bindingsværksskillevægge kalket over stok og sten giver adgang til tagetagen, der står uudnyttet med ældre bræddegulve, synligt tagværk til kip og kig til det understrøgede tag og de fire murede skorstenskerner. I den søndre del af tagrummet ses bræddeskillevægge og en rest fra et ældre loftskammer. Gavlene står med synligt bindingsværk samt pudsede og kalkede tavl.

I første stokværk er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bindingsværksskillevægge, malede bræddelofter med synligt bjælkelag, båret af ældre og nyere knægte, enkeltfløjede, bemalede fyldingsdøre med og uden overvindue med indstukne hængsler, låseværk og greb. Der er træpanelering, ældre kaminer og brændeovne. I salen er en genopført kamin. Interiøret er generelt kendetegnet ved nyere og ældre materialer, herunder bræddegulve og ølandsfliser, terrazzogulv samt linoleumsgulve. Væggene står dels med nyere plader, bindingsværksskillevægge, flisebeklædte, dels med pudsede og malede vægge samt feltinddelte farvesatte vægge.

Kælderen er indrettet med en smal, gårdvendt gang med dybe, murede vægge. Gangen giver adgang til mindre rum opdelt af dels murede vægge dels bindingsværksskillevægge. I kælderen er gulvene støbte og pigstensbelagte. Væggene står pudsede og delvist kalkede. I lofterne er et synligt kraftigt bjælkelag og har flere steder synlige isoleringsmaterialer og plader. Kælderen indeholder en ældre, muret bageovn.

Den miljømæssige værdi ved Oregård knytter sig til bygningens placering på et højtliggende terræn omgivet af marker og træer placeret aksefast forenden af en pigstensbelagt allé. Den høje og solitære placering bevirker, at bygningen markerer sig i det omkringliggende landskab. Bygningens smalle bindingsværksfag og den enkle, lange, slanke og høje bygningskrop med den høje sokkel samt det røde teglhængte, spidse tag giver bygningen en markant fremtræden, som yderligere understreges af det omkringliggende faldende terræn.

Den kulturhistoriske værdi ved Oregård er i det ydre knyttet til bygningen som en repræsentant for en mindre renæssancegård udført i svært renæssancebindingsværk med kælder og sokkel i munkesten og kampesten og teglhængt heltag med skorstenspiber. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede ældre dele af den ældre grundplan med de højloftede rum, den store repræsentative sal samt til de mindre stuer og loftskammeret. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder træpanelering, loftsbjælkelag med knægte, bemalede og ubemalede fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb og låsekasser, bevarede kaminer og ovne, bindingsværksskillevægge, der alle vidner om bygningens status og alder. I det indre knytter der sig ligeledes kulturhistorisk værdi til skorstenene og kælderens bageovn, der vidner om, hvordan tidligere tiders boliger blev anvendt.

Den arkitektoniske værdi ved Oregård knytter sig i det ydre til den klart definerede bindingsværksbygning, der i kraft af sin lange, slanke bygningskrop i rigt bindingsværk over den høje, pudsede sokkel med det store teglhængte, ubrudte tag med spids taghældning har en elegant og karakterfuld fremtræden i landskabet. Det kraftige bindingsværkstømmer med de smalle fag, kalkede tavl og det malede træværk giver tillige bygningen et gedigent udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de generøse højloftede rum med bjælkelag og volutbårne knægte og til de bevarede dele af den oprindelige planløsning samt til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder ældre fyldingsdøre med bemalinger, indstukne hængsler og greb, jernovne, der alle er med til at give bygningen et herskabeligt tilsnit og et historisk og stemningsfuldt udtryk.

Læs videre om

• Kørup, Krogsbølle
• Langesø, Vigerslev
• Tværskov Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen