Pakhuset, Bylderup-Bov

Ifølge årstallet under hejsekvisten skulle pakhuset være opført i 1863. Arkivalierne fortæller imidlertid, at der dette år blev opført en toetages staldbygning på 14 fag af grundmur og bindingsværk. Denne bygning er uden tvivl begyndelsen til pakhuset, der så nogle år senere må være blevet forhøjet til sin nuværende skikkelse.

Ramsherred 40 udgøres af et forhus (ikke fredet), bindingsværkssidebygninger og et fritliggende pakhus. Pakhuset er en grundmuret, 14 fag lang bygning i tre etager med heltag af røde tegl, hvori der sidder støbejernstagvinduer samt en hejsekvist af bindingsværk mod øst. Pakhuset står i blank gul mur, undtagen nordgavlens stueetage, som er pudset og hvidmalet med en grå kordongesims samt sydgavlen og dele af vestsiden, der står vandskurede. Vinduerne er nyere en- og torammede vinduer. I stueetagen er der tillige enkelte, ældre rundbuede støbejernsvinduer samt en ældre tofløjet revleport. Indgangspartiet, i en tidligere portåbning, udgøres af en glasdør med faste sidepartier. De tidligere pakhusåbninger er forsynet med tofløjede glasdøre samt et stålværn foran. De nye vinduer med koblede rammer og de nye døre står med grønne karme og hvide rammer, mens de ældre vinduer og døre er helt grønne. Under hejsekvisten står årstallet 1868 i smedejern.

Indvendigt er pakhuset indrettet til syv lejligheder med nyere køkken og bad. Det gennemgående trapperum, med klinkegulv nederst, giver adgang til lejlighederne og er udstyret med en nyere kvartsvingstrappe samt en elevator. Oppe i hejsekvisten er den gamle hejseanordning bevaret. Overalt er der ældre, synlige tømmerkonstruktioner med fritliggende bjælkelag samt nyere trælofter, trægulve og plane døre med enkle gerichter. I stueetagens søndre del er et stort rum, der anvendes til cykelparkering, depotrum og renovationscontainere. Her er det oprindelige pigstensgulv bevaret ligesom den ubehandlede tømmerkonstruktion.

Pakhusets miljømæssige værdi knytter sig til dets beliggenhed i den tæt bebyggede del nord for kirken, hvor den med sin markante fremtræden er med til at opretholde en historisk domineret matrikelstruktur med forhus, sidehus og baghus/pakhus.

Pakhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets oprindelige funktion til opbevaring af korn og varer, hvilket kan aflæses i facadens mange pakhusåbninger med tilhørende hængsler, der vidner om at der oprindeligt var træluger foran åbningerne. Ligeledes viser den synlige og kraftige tømmerkonstruktion indvendigt, at bygningens etagedæk er opført til at kunne bære store mængder af eksempelvis korn. Hertil kommer staldfunktionen i den søndre ende, hvilket er aflæseligt i facadens ældre og forholdsvis små støbejernsvinduer, den ældre tofløjede revledør og jernringene til tøjring af heste samt markeringen i pigstensgulvet, der angiver hvor hestene stod opstaldet.

Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens sluttede og bastante form med markante og høje gavle. Dette underbygges ved pakhusets enkle fremtræden i overvejende blank mur og rødt heltag. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbningerne og hejsekvisten, bidrager med en finesse til facader og tag, og understøtter opfattelsen af en yderst velproportioneret bygningskrop. Sammen med de mange rækker af vinduesåbninger bidrager pakhusåbningerne desuden til opfattelsen af en meget dynamisk og levende facade mod syd. I Pakhusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående traditionelle materialeholdning samt den oprindelige tømmerkonstruktion, der sikrer et stemningsfuldt og autentisk interiør trods den nye funktion som bolig.

Læs videre om

• Schwennesens Stiftelse, Aabenraa
• Slotsgade 28, Aabenraa
• Åbenrå Banegård, Rødekro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen