Perlegade 51, Sønderborg

Toetagers gavlhus samt sidehus i gården i forlængelse af hovedhuset. Hovedhuset opført i bindingsværk, til begge sider med stokværksfremspring, båret af svejfede knægte og derover stolpeskæl, delvist udformet som løse skæl. Efter detaljerne kan hovedhuset dateres til o. 1640. Bagest i hovedhuset fundet rester af bemalet renæssanceloft, der formentlig har hørt til en pisel. Gavlen mod gaden grundmuret o. 1800-1825. I vindfanget ses 4 knægte udformet som engle, der formentlig stammer fra den tidligere knægtbyggede gadegavl. Sammen med baghuset, det tidligere pakhus Løkken 24 samt naboejendommens (Perlegade 49) langside udgør Perlegade 51 det sidste intakte eksempel på de tidligere talrige gavlhusgårde langs Sønderborgs hovedstrøg.Ovenstående bygningshistorie er leveret af Museum Sønderjylland. Bygningen har tidligere været købmandsgård.

Gavlhuset ligger midt i Sønderborg, på den vestre side af den centralt beliggende Perlegade. Sidehuset ligger i forlængelse af gavlhuset. Gavlhuset er en to stokværk høj, rødkalket bindingsværksbygning med grundmurede gavle, udkraget og knægtbåret andet stokværk med stolpeskæl samt et rødt, teglhængt heltag hvori der sidder en række traditionelle støbejernsvinduer og i rygningen to skorstenspiber med sokkel og krave. Der findes en mindre kælder under den vestligste del af bygningen. Den østvendte gavl, der vender ud mod Perlegade, er kendetegnet ved en centralt placeret døråbning og to store butiksvinduer i stueplan, torammede og opsprossede vinduer på førstesalen og i tagetagen samt vandrette bånd og en profileret gesims. Den vestvendte gavl har flere enkle murankre, en kraftigt profileret gesims samt nyere, traditionelt udseende, opsprossede vinduer. På den sydvendte langside findes en hoveddør, en hejsekvist i tagetagen samt nyere værn og glasdøre i de tidligere læsseluger. I den nordlige langside sidder en nyere fyldingsdør med opsprossede glaspartier, og der er bevaret dele af en oprindelig, udskået stolpe bag den østvendte gavl. Langsidernes vinduer er traditionelle og ældre, opsprossede og hvidmalede vinduer, hvoraf enkelte er hængslet på barokke lodposter.

Fra gavlen mod gaden er der ad dielen indgang til to mindre butikker. I dielen findes et ældre terrazzogulv, knægte udskåret som engle samt en trappe fra 1800-tallet med drejede balustre, der fører op til førstesalen. Fra døren i den sydvendte langside er der ligeledes, ad en nyere, traditionelt udført trappe med udskårne balustre adgang til førstesalen. Både stueplanets, førstesalens og tagetagens interiører er generelt kendetegnet ved en traditionel planløsning og en traditionel materialeholdning med både oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer samt nyere bygningsdele udført i kopi af ældre. Rummene er således domineret af bræddegulve og bræddelofter med synligt, knægtbåret og delvist profileret bjælkelag samt fyldingsdøre med gerichter. Der er bevaret en ældre hejseanordning og stolper med udskårne, florale motiver. I et af rummene ses oprindelige bemalede bjælker og loftsplanker fra bygningens opførelse i midten af 1600-tallet. Sidehuset er en to tager høj, gulkalket bygning, hvor den nedre etage er grundmuret mens den øvre er i bindingsværk med sortopstolpet tømmer. Bygningen har opsprossede, rødmalede vinduer med koblede rammer samt en større luge. Den nordvendte langside er lukket på nær to mindre luger og taget er et teglhængt, ubrudt heltag. I det indre er bygningen indrettet til beboelse med nyere brædde- og flisegulve samt traditionelle bræddelofter med synligt bjælkelag.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering i Perlegade, hvor gavlhuset er med til at opretholde det middelalderlige gadenet og den historiske bebyggelsesstruktur, samt til de to intime og meget autentiske gårdrum, som bygningen skaber i samspil med naboejendommene. Hertil kommer bygningens store volumen og i særdeleshed den markante, meget høje gavl mod Perlegade, der dominerer gadebilledet og fremhæver bygningen som en af gadens mest imponerede.

I gavlhusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det tidstypiske, og relativt sjældne, to stokværk høje renæssancebindingsværksgavlhus med udkraget og knægtbårent andet stokværk samt heltag med kraftig tagrejsning. Særlig kulturhistorisk værdi har det oprindelige og ældre egetræsbindingsværk med alle detaljer, herunder knægte, stolpeskæl og løse skæl, samt ikke mindst de bevarede dele af de oprindelige, udskårne stolper ved gadegavlen. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de ældre, torammede og seksrudede barokke vinduer, der er hængslet på lodposten, samt til de traditionelle klassicistiske torammede og trerudede vinduer der, ligesom de grundmurede gavle, herunder især gadegavlen med de udsmykkede bånd og den profilerede gesims, vidner om den udvikling, bygningen har gennemgået. Hertil kommer læssekvisten på den sydlige langside, der vidner om bygningens tidligere funktion som købmandsgård. I gavlhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning samt til de oprindelige og ældre konstruktioner og bygningsdele, herunder bræddelofter med synligt bjælkelag, profilerede knægte og hejseværket samt de ældre døre med håndsmedet beslagværk og tilhørende gerichter. Særlig kulturhistorisk værdi har de fire knægte udformet som engle, stolperne med udskårne florale motiver og loftsbemalinger i den tidligere pisel, der alle er fra bygningens oprindelse i 1600-tallet. Døren og trappen ved hovedindgangen har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de, ligesom de grundmurede gavle, vidner om de ændringer bygningen gennemgik i 1800-tallet. I sidehusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede hovedform i grundmur og bindingsværk med næsten lukket langside mod nord, læsseluger med skodder samt næsten ubrudt heltag med lav hældning, der vidner om bygningens oprindelige funktion som magasin og opbevaring. I sidehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de oprindelige og ældre konstruktioner, herunder bræddelofter med synligt bjælkelag.

I gavlhusets ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den imposante, to stokværk høje, næsten fritliggende bygning, hvis bindingsværkslangsider med sine markante udkragninger, kraftige egetømmer og detaljerede knægte, har et både solidt og monumentalt udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig tillige til den symmetrisk opbyggede gavl mod Perlegade, der fremviser en elegant balance mellem de horisontale linjer i vinduer og bånd, og i den vertikale tagrejsning, der understreges af den hvidkalkede hovedgesims. I sidehusets ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens kompakte form, enkle udtryk og traditionelle farvesætning i okker, sort og rødt. Det asymmetriske bindingsværk og den irregulære vinduessætning understreger bygningens funktionelle oprindelse og bidrager til den djærve og prunkløse fremtræden.

Læs videre om

• Asserballe Præstegård
• Den gamle Skole, Nordborg
• Storegade 15, Broager

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen