Peter Nielsens Røgeri, Hasle

Silderøgningen var en lukrativ nicheproduktion for mange bornholmere. Røgningen foregik oprindelig i private husholdningsskorstene og bar længe præg af at være en bibeskæftigelse. Fra 1870'erne blev der dog større efterspørgsel på røgvarer som en handelsvare, formentlig som følge af de nye dampskibsruter til København. Der blev bygget røgerier i alle byer og fiskerlejer, og silderøgningen fik efterhånden karakter af masseproduktion. I alt har der været omkring 130 røgerier på Bornholm. Røgerierne ved Hasle blev opført i 1897-98 af fem fiskere i kompagniskab og er et af de ældste røgerier i området. Langs kysten syd for Hasle lå oprindelig en række på seks røgerier. Til to af røgerierne hørte der også bolig. Peter Nielsens Røgeri blev oprindeligt opført som en grundmuret, rød bygning med tegltag og hertil de to vestlige skorstene. I 1922 blev røgeriet mod øst udvidet med en tilbygning i træ med tagpap og yderligere to skorstene mod øst. De små træskure fungerede som hhv. tørreskur og kaffestue til de ansatte. Det fritliggende skur tæt ved skrænten til havet, er et såkaldt gjæleskur". Dette blev brugt til rensning af sild. Skuret er genopført i 1990.

Silderøgningen havde sin storhedstid i mellemkrigsårene. Da produktionen var på sit højeste, beskæftigede røgeriet 12-14 kvinder. Røgeriet var i drift indtil 1947. I slutningen af 1980'erne købte Foreningen Bornholm røgeriet. Det er restaureret i samarbejde med Bornholms Museum og har siden 1990 fungeret som museum i sammenhæng med de to naborøgerier, hvoraf det ene stadig er i brug.

Peter Nielsens Røgeri ligger helt ud til kysten, som den midterste af tre røgeribygninger i Hasle på vestsiden af Bornholm. Røgerilængen består af en grundmuret del, som er rødkalket med rødt teglhængt heltag, og en del i en enkel tømmerkonstruktion, som er beklædt med sorttjæret, lodretstillede brædder med et heltag af sort pap. I hver ende af længen står to store skorstene, der parvis har samme bredde som selve længebygningen. Skorstenene er snævret jævnt ind mod selve skorstenspiberne, således at de fire sider af hver skorsten næsten danner en pyramideform, der afsluttes af en høj skorstenspibe, som afsluttes med en enkel krave. Skorstenene står på en sorttjæret sokkel og er herover rødkalkede på den nederste del, mens den øverste del sammen med piberne er hvidkalkede. I selve længen findes fire sorttjærede, tofløjede revleporte med ældre båndbeslag og klinkefald. Der er tillige i hver langside en række ældre, hvidmalede, etrammede vinduer, der har småtopsprossede ruder. I den nederste del af tagfladen mod nord ses en enkel hvid skorstenspibe og i tegltaget et enkelt støbejernsvindue. Ud fra den to vestligste skorstene er en sorttjæret træbygning med sort tagpap tag. Bygningen står delvist på en muret, høj sokkel og herover er en lodret bræddebeklædning. I den nordlige side er to store revleporte, der ligeledes er sorttjærede og i gavlen er et større, hvidmalet etrammet vindue med opsprosset ramme.

De fredede røgeribygninger er i dag indrettet til museum, der skildre hvordan silderøgningen er foregået på Bornholm gennem tiderne. Grundplanen er bevaret med to store gennemgående produktions rum med store åbne ovne ved hver af de fire skorstene. De to store rum adskilles af et smalt mellemrum, der har bræddevægge, og to sæt tofløjede revleporte. I det smalle rum står en ældre gruekedel. Der er gennemgående en ældre materialeholdning, herunder teglstengulve eller støbte gulve, hvidkalkede vægge, bræddevægge og bræddelofter over det synlige bjælkelag. I det tilbyggede skur mod vest er støbt gulv og bræddebeklædning på alle vægge og lofter.

Vest for Røgerilængen ligger en fritliggende kvadratisk skurbygning. Denne har en kraftig støbt sokkel og herover en sorttjæret bræddebeklædning af lodretstillede brædder. Bygningen afsluttes af et næsten fladt halvtag af tagpap. Mod nord findes en stor, sorttjæret, tofløjet revleluge, mens der i de øvrige sider kun er et enkelt hvidmalet vindue.

I det indre er et stort rum. Trækonstruktionen er synlig med stolper midt i rummet, vægge og lofter er bræddebeklædte og gulvet er belagt med mørkt brændte sten.

Den miljømæssige værdi for Peter Nielsens Røgeri knytter sig først og fremmest til placeringen på Bornholm, da bygningen herved understøtter fortællingen om den århundrede lange tradition med silderøgerier på Bornholm. Hertil kommer værdien af røgeriets placering i sammenhæng med de to øvrige røgeribygninger, der i kraft af hinanden opretholder et helt unikt kulturmiljø. Endvidere afspejler placeringen langs med kysten og den tætte forbindelse med Hasle havn netop funktionen som silderøgeri.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningsanlæggets fremtræden som et karakteristisk Bornholmsk røgeri. Kendetegnet for netop røgerierne på Bornholm er de markante skorstene ved gavlene og den enkle materiale- og farveholdning. Både form og materialer afspejler at bygningerne er tiltænkt produktion, hvilket også underbygges af de store porte og små vinduer. Der er en tydelig sammenhæng mellem bygningerne og tillige et overordnet hierarki, hvor de grundmurede dele er de primære, mens de mindre tilbygninger og den fritliggende bygning fremstår sekundære gennem den enkle bræddebeklædning og halvtagene. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de store åbne rum, der har en særlig karakter i kraft af den enkle materialeholdning uden pyntelige detaljer, hvor man tydeligt fornemmer, at der tidligere har foregået en produktion. Dette underbygges af de store rygeovne, der er i tilknytning til de store skorstene tydeligt afspejler det tidligere røgeri. Gruekedelen har også stor kulturhistorisk værdi i kraft af dens funktionsbetingede karakter.

Røgeriet fremstår som en unik bygningskrop med stor arkitektonisk værdi, selvom bygningen ikke er tænkt som et arkitektonisk værk men som en funktionsbygning hvor alle bygningsdele har deres særlige berettigelse. Den arkitektoniske værdi knytter sig i særdeleshed til formen og farveholdning, der begge bidrager til et enkelt, ekspressivt og dynamisk udtryk.

Læs videre om

• Hammersholm, Allinge-Sandvig
• Lille Frigård, Østermarie
• Storegade 28, Svaneke, Hasle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen