Tidslinje

12. juni 1731
Konstruktion påbegyndt
1. december 1731
Stabelafløbning
1754
Konstruktion fuldført
Plan af Dækkene i Orlogskibene Sophie Hedevig og Markgrevinden
.
Plan af Orlog Skibet Prc. Sophie Hedevigs Kamre under skandsen
.

Model af Prindsesse Sophia Hedevig (1731).

.

Model af Prindsesse Sophia Hedevig (1731).

.

Model af Prindsesse Sophia Hedevig (1731).

.

Fakta

Navn: Prindsesse Sophia Hedevig

Type: Orlogsskib

Nationalitet: Dansk

Konstruktør: K. N. Benstrup

Stabelafløbning: 1731

Prindsesse Sophia Hedevig var et dansk orlogsskib. Orlogsskibet blev bygget under konstruktør K. N. Benstrup.

Byggestedet er angivet som Gammelholm. Konstruktionen blev påbegyndt i 1731 og fuldført i 1754. Orlogsskibet løb af stablen i 1731.

Skibet havde 60 kanoner ombord, en styrke af 449 besætningsmedlemmer samt en længde på 154 fod og bredde på 40 fod.

Ud over at være fire tommer længere, er Prinsesse Sophia Hedvig identisk med Benstrups Tre Løver af 1730. Modellen gør rede for spantets opbygning af ni stykker, det store antal bjælkevægere i lasten, anvendelse af krumtømmer til klædning i boven, enkelte svære plangerange i skibssiden og flere, men smækre dæksbjælker end tidligere – alle karakteristika for Benstrups skibe. Prinsesse Sophia Hedvig blev betegnet som et fortrinligt søskib. Kaptajn B. de Fontenay udtalte, at i hans 26 år som officer havdehavde intet af kongens skibe været Prinsesse Sophia Hedvig lig i godhed og fornødne kvaliteter. Med to reb i mærsesejlene krængede skibet ikke mere end to-tre fod og det kunne ligge 5½ streg for vinden.

I 1723 blev H. K. N. Benstrup og H. L. Bragenes sendt til udlandet for at studere skibbyggeri. Ved deres hjemkomst skulle de hver især bygge et skib. Bragenes døde i 1729, og hans stedfortræder blev Thurah, der kom under Benstrups overinspektion. I 1730 løb de to skibe af stabelen på samme dag. Det var Bragenes' Svanen og Benstrups Tre Løver. Der efter blev Benstrup udnævnt til fabriksmester. Efter Tre Løvers tegning byggedes Prinsesse Charlotte Amalie, Prinsesse Louise, Prinsesse Sophia Hedvig, alle 1731, samt Markgrevinde Sophia Christine, 1732. Bendstrup indførte den forbedring at kabyssen, der hidtil havde været opmuret i lasten, nu blev anbragt på øverste dæk. Alle Benstrups skibe blev bygget uden bovporte på underste batteri.

Model af Prindsesse Sophia Hedevig (1731).

.

Videre læsning

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler fra orlogsbasen

Eksterne links

---

Denne artikel er sammensat af indhold fra databasen orlogsbasen.dk. I artiklerne får du mulighed for at dykke ned i indhold om en lang række danske orlogsskibe. Vi har valgt at inddrage så mange skibe som muligt. Derfor kan mængden af tekst og data variere, og der vil være artikler uden billeder og navne eller med meget få informationer. Læs mere om orlogsskibene.