Databasen Orlogsbasen

Plan og Profil af en Bombarderflåde kaldet Langemaren som kand føre 100 pundiges Morteers 10 Stycker og her fra med Fregatten Stralsund er forsent til Tordenschiold den 20 juni 1719
.
Teigning paa Seilene tillgemed Dimensioner af Master og Rundholter til den Westindie-Fahrer som bygges
.

Databasen Orlogsbasen var et samarbejdsprojekt mellem Rigsarkivet, Orlogsmuseet og Marinens Bibliotek, der blev til med støtte fra Kulturnet Danmark. Den havde til formål at formidle den virtuelle Danmarkshistorie om 250 års orlogsskibsbyggeri på Holmen. Databasen blev sidste gang opdateret i 2009, dog er de sidste indholdsmæssige opdateringer fra 2004.

På trap.lex.dk ligger nu 2271 artikler om danske flådeskibe fra 1690 til 1848. Artiklerne er her sammensat af data om skibene, en kort maskinskrevet tekst, samt billeder og modeller. Skibene er inddelt i kategorier efter skibstyper. Derudover kan du på trap.lex.dk finde temaer om Holmen, skibstegninger, videnskab, kunst, arkitektur og Orlogsskibe, som også er sammensat af indhold fra orlogsbasen.dk. Indholdet fra Orlogsbasen er på trap.lex.dk fremstillet på en moderne, tilgængelig facon, så databasen kan leve videre under lex.dk.

Orlogsskibene

Danmark har i forhold til sin størrelse en af verdens længste kystlinier. Det har altid gjort det naturligt for os at færdes på havet, og vi har derfra i vid udstrækning hentet vores rigdom. Derfor har den danske flåde altid spillet en central rolle. Dels som et udenrigspolitisk redskab, dels som en forsvarer af det vidstrakte rige, og endelig som beskytter af danske handelsinteresser.

Konstruktionen og bygningen af et orlogsskib krævede både godt håndværk, teknisk indsigt og et videnskabeligt uddannet personale samt et stort organisatorisk apparat for at kunne udruste, vedligeholde og reparere de store træskibe.

I løbet af 1600-tallet blev det derfor nødvendigt at samle alle disse funktioner på et sted, og valget faldt på landets hovedstad, København, som lå ved et af Europas mest befærdede stræder, og til med havde en velegnet naturhavn. Hermed var fundamentet lagt til en århundrede lang udvikling, hvor købmændenes og den danske flådes skibe på godt og ondt spillede sammen. Det er et kapitel af denne historie, vi gerne vil fortælle.

Projektet

Tegning til Ornamenterne paa Post-snauen Echo

.

På orlogsbasen.dk har de originale skabere selv beskrevet projektets formål og indhold. Her kan du læse om formålet med databasen, hvem der stod bag og hvilke erfaringer der blev gjort af denne tidlige digitale kulturdatabase.

Formål

Her kan du finde oplysninger om de orlogsskibe der blev bygget til den danske flåde på Holmen fra 1690 til 1848. Der er adgang til informationer om skibenes tekniske data, de tilhørende konstruktionsmodeller og deres udsmykning. Du kan også hente informationer om kunst, arkitektur og videnskab.

Orlogsbasen rummer for tiden oplysninger om lidt mere end 2400 skibe. Det drejer sig om både danske og udenlandske skibe – fælles for dem er, at der enten tegninger af dem på Rigsarkivet og/eller modeller af dem på Orlogsmuseet.

Det har været formålet med dette projekt at genskabe den oprindelige sammenhæng mellem to samlinger, der af historiske årsager er blevet adskilte. Det drejer sig om Rigsarkivets smukke konstruktionstegninger og Orlogsmuseets modeller af orlogsskibe, mekanik og maskiner.

Det har også været vores mål at gøre de to samlinger tilgængelige for et langt større både nationalt og internationalt publikum. Endelig har det været målet at skabe forståelse for samspillet mellem tekniske innovationer, naturvidenskabelig indsigt samt kunst og kultur.

Vi ønsker med dette projekt, at nå ud til den størst mulige målgruppe, men vi sigter især på de potentielle gæster som vi på museer og arkiver normalt ikke kommer i kontakt med, nemlig internetbrugere, børn og unge. Hertil kommer, et håb om, at vores databaser ikke blot bliver et solidt arbejdsredskab for de nationale forskningsmiljøer, men også vil blive et nyttigt redskab for de internationale teknologi-, marine- og kunsthistoriske forskningsmiljøer.

Det har med det nu realiserede projekt været hensigten at skabe en større forståelse for samspillet mellem teknologi og naturvidenskab samt kunst og kultur. Alle erfaringer viser, at moderne teknologi og viden op gennem 1700-tallet blev hentet i udlandet og derefter tilpasset danske forhold. Vi har med andre ord forsøgt at producere en virtuel Danmarkshistorie, der, med udgangspunkt i skibsbyggeriet på Holmen, retter fokus på forholdet mellem teknologisk udvikling og kunstnerisk udfoldelse.

Det faktum, at danske håndværkere og officerer bragte viden om tekniske innovationer til Danmark, gør, at der nu på Orlogsmuseet og i Rigsarkivet findes oplysninger om den teknologiske udvikling i en række europæiske lande. Derfor omfatter projektet også en database over disse modeller og tegninger. Projektet er først og fremmest baseret på indscanningen af et stort udvalg af Rigsarkivets tegninger og en fotografering og digitalisering af Orlogsmuseets mange modeller. Ved at scanne i en meget høj opløsning er det nu muligt for Rigsarkivet og Orlogsmuseet, at stille disse informationer til rådighed på nettet, samtidigt med at der for begge institutioner er tale om et væsentlig skridt hen mod en bedre sikkerhed omkring og bevaring af uerstattelige kulturværdier.

Det har været et ønske at nå ud til en bred kreds. Det gælder især de udenlandske brugere, der på grund af de store afstande ikke har mulighed for selv at se samlingerne. Derfor har vi valgt at forsyne både den virtuelledel og databaserne med en engelsksproget version.

Hvem står bag?

Teigning Til Ornamenter paa det Kongelige Lyst- og Reyse Fahrtöy. Konstruktionstegning og tekst om Ørnen (1776).

.

Museumsinspektør Frank Allan Rasmussen, Orlogsmuseet og arkivchef Birgit Løgstrup, Rigsarkivet har fået ideen til projektet, skabt økonomien og har haft den overordnede ledelse. Nis Maybom, Rigsarkivet, har stået for indkøb af hard- og software, udarbejdelsen og sammenfletningen af databaserne samt haft ansvaret for indtastningen og indscanning af de mange tegninger.

Frank Allan Rasmussen, Orlogsmuseet, har arbejdet med den grafiske udformning af hjemmesiden, skrevet teksterne, udvalgt modeller og styret fotograferingen af skibe, modeller og bygninger.

Gunnar Olsen, Marinens Bibliotek, har haft ansvaret for skibsregistranten og dens utallige informationer om den danske flådes skibe.

Fotograferingen af Orlogsmuseets skibsmodeller, maskiner og galionsfigurer er udført af fotograf Jan Engelhardt, mens fotograferingen af bygningerne på Holmen er foretaget af overfotograf Tage Ludvigsen, Rigsarkivet.

Erfaringer

Projektet har givet os en række erfaringer. Vi er blevet væsentlig klogere på, hvor mange penge det koster at realisere et velfungerende projekt og at det er utroligt ressourcekrævende for de enkelte projektmagere. Det tager megen tid og tid koster penge!

Vi har på det faglige plan høstet en række erfaringer med hensyn til indscanning af følsomt tegningsmateriale på storformatscanner. En teknik, der sikre en høj produktivitet kombineret med en lav stykpris i forhold til både traditionel- og digitalfotografering, ligesom projektet har gjort sig en række erfaringer med hensyn til konstruktion, opbevaring og vedligehold af store datamængder.

Endelig har vi gjort et række erfaringer med hensyn til databaseintegration af data hentet fra to væsensforskellige samlinger og med den virtuelle præsentation af disse på internettet. Samarbejder, af denne art, på tværs af de traditionelle institutionsgrænser kan varmt anbefales.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler fra Orlogsbasen

Eksterne links

Se den originale database: Orlogsbasen.dk