Holmen - et teknologisk hovedsæde

Teigning paa Sejlene. Konstruktionstegning af Snauen Fama (1773), som blev bygget på Nyholm.

.

Model af Svanen (1799). Skonnerten Svanen blev i 1800 sendt afsted med depecher til Sankt Petersborg, men forliste på grund af lodsen ved Øsels ukyndighed. Besætning og kanoner blev bjærget. Skonnerter indførtes i fabriksmester Gerners tid med en takling som en brig. Svanens byggested er angivet som Nyholm.

.

Holmen var i 300 år Danmarks største arbejdsplads. Det store område udviklede sig i perioden fra midten af 1500-tallet til 1850’erne, hvor Holmen, værftet og de øvrige faciliteter var skarpt afgrænset i forhold til København, da flåden havde egne love, hospitaler, skoler, fængsler og sågar kirker samt kirkegårde. Holmen forsynede desuden deres ansatte med arbejde, uddannelse, bolig, mad, brændsel og klæder. Området omfattede Gammelholm, Frederiksholm, Dokøen, Arsenaløen, Bodenhoffs Plads, Dokken på Christianshavn og Nyholm med Flådens Leje.

Holmens placering i København var ingen tilfældighed, da København ikke alene var rigets største havn, den var også placeret ved mest anvendte gennemsejling mellem Nord- og Østersøen samt Øresund, som var et farvand med dybde til større bådtyper. Man var desuden også tæt på kongemagten og beslutningstagerne. I det første tiår af 1600-tallet slog Christian IV Københavns rolle som flådes hovedbase fast.

Gennem flere århundrede var Holmen teknologiførende i Danmark. Teoretisk velfunderede officerer og dygtige håndværkere var med til at introducere den nyeste teknik på værkstederne og laboratorierne. På pladser og bredinger afprøvedes mekaniske indretninger og på skibene udførtes forsøg med avanceret destruktionsteknologi og navigation.

Teknologien blev ofte hentet i udlandet, hvor man hvert år sendte et hold unge søofficerer ud, som hjembragte efterretninger om havneanlæg, værfter og anden maritim teknologi. Dog udspionerede de også andre lande, der var teknologisk længere fremme end Danmark, hvorfor de udsendte stjal konstruktionstegninger af skibe og maskiner. I al hemmelighed fik de sågar lokale håndværkere til at fremstille modeller af de ting, som var for komplicerede til at beskrive i ord eller tegninger.

Frem til flådens rand i 1807 kunne ingen private værksteder i Danmark måle sig med Holmen, men englandskrigene bremsede den positive udvikling voldsomt, og statsbankerotten i 1813 betød, at man måtte starte forfra. I denne periode kom den danske flåde til at opleve en marineteknologisk forandring, idet landets teknologiske centrum var raseret, og flådens leje nu lå øde hen.

I 1970 løb det sidste skib af stablen på Orlogsværftet, og i 1991 forlod den sidste håndværker det gamle værft. København mistede dermed en af landet største og mest traditionsrige arbejdsplads.

Videre læsning

Læs mere om Databasen Orlogsbasen

Læs videre om

Se alle artikler fra Orlogsbasen

Eksterne links

Se den originale database: Orlogsbasen.dk