De væsentligste ældre bygninger i Rødding er præget af nyklassicisme med kalket murværk, trekantfronton og halvvalmet tegltag. Højskolegårdens stuehus, Flors Hus (1832) og herredsfogedboligen på Tingvej og skriverboligen (1852) samt tinghuset (1857) på Sdr. Tingvej er de bedste eksempler på denne stil.
Fra 1870’erne fremkom en blandingsarkitektur mellem tysk og dansk byggestil. Man så nu pudsede håndværker- og handelshuse med varierende udsmykninger i op til to en halv etage i bymidten, fx skræddermester A.C. Colfachs store forretningsejendom, Østergade 2 (1893) opført med træk fra italiensk renæssance.
Fra omkring 1898 opførtes en række stationsbyhuse ofte med trempel og i rød tegl med dekorative kalkede elementer. De mere fornemme huse i samme periode blev opført i villastil med historicistiske træk. Relativt lav taghældning med pap- eller skifertag, svejfede udhængsspær og dekorative gavldetaljer af træ er fælles for begge typer.
Tysk byggestil har fået sit særlige udtryk i enkelte huse i jugendstil. De vigtigste er rødstensvillaen Sønderallé 17 (1910) og Rødding Torvet 1 (1908), en forretningsejendom med tårn og mange detaljer i puds. L.P. Aakjær begyndte sit virke i byen i 1909 og tegnede en række bygninger i vestslesvigsk hjemstavnsstil. Hovedparten af hans bygninger er kendetegnet ved rødstensmurværk med fine detaljer ofte kombineret med kløvede marksten og hvide gesimser i et relativt frit formsprog. Af eksempler kan nævnes folkeskolen (1913), en såkaldt Dryanderskole, opført af landsråd G. Dryander for at fremme tysk kultur, og på Møgelmosevej 3 ligger hans eget fredede hus (1913), hvor de arkitektoniske virkemidler får rig udfoldelse. De senere bygninger fra hans hånd udvikler sig i retning af Bedre Byggeskik, enkelte med træk af funkis.
