Rebild Nationalpark

Rebild Nationalpark er et 80 ha stort område, som ligger i det kuperede hedelandskab i Rold Skov. Den blev indviet i 1912 som et erindringssted og mødested for danske udvandrere og deres efterkommere.

Initiativtager var danskamerikaneren Max Henius, der var medstifter af Dansk-Amerikansk Forening. Sammen med danske udvandrere i USA indsamlede han midler til køb af et område med lyngklædte bakker og kløfter ned mod Lindenborg Ådal, som han opfattede som en slags »urdanmark«. Her blev der oprettet en nationalpark i lighed med de berømte amerikanske nationalparker, og den blev skænket til det danske folk på følgende vilkår: Nationalparken skal være frit tilgængelig for besøgende, den skal henligge som naturlandskab, og det skal være muligt at afholde en årlig folkefest d. 4. juli på den amerikanske uafhængigheds- og nationaldag.

Rebild Nationalpark hører ikke ind under den danske nationalparklov fra 2007, men naturen i den er fredet og skal beskyttes, og området kan fortsat kalde sig nationalpark alligevel. I området findes flere seværdigheder, bl.a. Lincoln Log Cabin, også kaldet Blokhusmuseet.

Der er udlagt vandrestier i området og rejst flere buster, bl.a. af Max Henius og Victor Borge.

Rebild og den amerikanske forbindelse

Den danske udvandring til USA

At det blev i Nordjylland, der skulle blive etableret en nationalpark, der mindes den amerikanske forbindelse, er ingen tilfældighed. De danske udvandrerprotokoller for perioden 1868-1900 viser, at emigrationen fra Nordjylland lå blandt de højeste i landet med 11 % (af middelfolketallet 1870-1901) i Hjørring Amt, 10 % i Aalborg Amt og 9 % i Thisted Amt.

Størst var emigrationen på Bornholm, Lolland og Falster, hvor næsten 14 % rejste til USA. Andelen var også høj i København med 11 %, 10 % i Præstø og Vejle Amter og 8 % i Aarhus og Svendborg Amter. Derimod var den kun 2,6-3,2 % i Roskilde, Frederiksborg, Viborg og Ringkøbing Amter.

Der kunne imidlertid være store forskelle fra sogn til sogn, hvilket afspejler det personlige netværks ofte helt afgørende rolle for, om en person valgte at udvandre eller ej. Mange emigranter var flittige brevskrivere, og deres breve til hjemlandet bidrog i høj grad til at få familiemedlemmer, venner og naboer til at rejse ud. En stor del af udvandrerne fik også tilsendt deres rejsebilletter fra familie i USA. Man taler derfor om kædeemigration og om udvandringens »selvaccelererende« karakter.

Ifølge amerikansk indvandrerstatistik har USA i alt modtaget ca. 380.000 danskere fra 1820 til 2000, men det reelle antal menes at være over 400.000. Fra 1820 til 1860 blev der dog kun registreret 5.540 indvandringer, men herefter skete der en kraftig vækst, og i 1882 kom det absolutte højdepunkt med næsten 12.000 migrationer. Selv om der ofte var store udsving fra år til år, blev der i næsten alle årene 1870-1930 noteret mindst 2.000 tilflytninger. I de følgende årtier nåede niveauet aldrig over ca. 1.500.

Mens der var mange familier blandt emigranterne i 1860’erne og 1870’-erne, var udvandringen senere i 1800-tallet domineret af enlige personer, især mænd, og de fleste af dem var under 30 år. Da hovedparten af de 15-30-årige i denne periode var i en form for tjenesteforhold, er det ikke mærkeligt, at hele 69 % af personerne i udvandrerprotokollerne var tyende eller arbejdere. Faglærte inden for industri og håndværk udgjorde 18,5 %, og de handlende 8 %. Derimod var kun 4 % selvstændige inden for landbrug, dvs. gårdmænd eller husmænd. Men der er næppe tvivl om, at en meget stor del af udvandrerne ønskede at »få foden under eget bord«, og det kunne være svært for mange unge at realisere denne drøm i Danmark, hvor befolkningstallet i 1800-tallet voksede meget kraftigere end antallet af jordbrug. En anden af de mulige faktorer bag den store udvandring er, at de danske industrier endnu i slutningen af 1800-tallet kun formåede at opsuge en mindre del af arbejdskraften i byerne.

Rebildfesten

Rebildselskabet står bag afholdelsen af den årlige Rebildfest, der finder sted i det naturskabte amfiteater Gryden i Rebild Bakker. Festen tiltrækker hvert år tusindvis af deltagere og prominente talere, der hylder venskabet mellem de to nationer. Efter sigende er Rebildfesten den største fejring af den amerikanske uafhængighedsdag uden for USA.

Også i litteraturen og kunsten har Rebildfesten sat sine spor. Max Henius beundrede forfatteren Jeppe Aakjær, og det var Aakjær, der anbefalede ham at købe dele af Rebild Bakker, som de lokale bønder fandt ubrugelige. Til åbningen af nationalparken i 1912 skrev Aakjær »Ræbild-Kantate« med digtet »Aften«: »Tavshed over Hedesti/og langs Veje krumme./En forsinket Humlebi/ene høres brumme./ Stille, Hjærte, Sol gaar ned«.

Festpladsen har siden dannet scene for mange kulturelle, nationale og politiske taler. Blandt de mere prominente talere kan nævnes den amerikanske tegner Walt Disney i 1961, den senere amerikanske præsident Richard M. Nixon i 1962, den danskamerikanske entertainer Victor Borge i 1976, den danske dressurrytter Lis Hartel i 1979 og den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, i 2016.

I 1976 var festen scene for en antiamerikansk happening. Teatergruppen Solvognen arrangerede et »indianeroverfald« med forfatteren Ib Michael blandt rytterne. Jomfru Ane Band med tvillingesøstrene Sanne og Rebecca Brüel sang: »Vi ska’ hilse jer fra nogen,/de ku ikke komme selv/indianerne og Viet-Cong/og de andre I slog ihjel. For USA havde fødselsdag den dag«.

Videre læsning

Læs mere om Natur- og landskabsforvaltning i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Nationalparker og naturparker