Redergården
.
Redergården
.
Redergården
.
Redergården
.
Redergården
.
Redergården
.

Redergården ligger på Storetorv 9, hj. af Søndergade i Aabenraa Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Den vinkelbyggede gård, ved byens centrale plads, omfattende et bredt gavlhus på 12 fag langs Søndergade og en femfags portfløj langs Storetorv, blev opført mellem 1785 og 1787 for skipper Niels Thomsen. I dette anlæg indgik den hvælvede kælder, der stadig optager den forreste halvdel af det tidligere gavlhus. Bygningens nuværende klassicistiske ydre stammer fra en ombygning, som menes at have fundet sted omkring 1825. Bygningen har fået sit navn – Redergården – efter dens tidligere ejer, storreder og kongelig agent Jørgen Bruhn (1781-1858), der var den største skibsreder i det danske monarki, og som indledte de Aabenraaske skibsværfters glansperiode. Han ejede blandt andet også sejlskibsværftet på Kalvø. Han erhvervede ejendommen i 1826, og lod en ombygning gennemføre, som førte til bygningens nuværende klassicistiske ydre. Han boede i bygningen indtil sin død i 1858. I 1974 gennemgik bygningen en restaurering. Sydbank erhvervede ejendommen i 1985, og foretog i 1987 også en omfattende istandsættelse.

Beskrivelse

Redergården ligger for enden af Storegade, der er byens hovedgade, på hjørnet af Storetorv og Søndergade. Bag bygningen er et mindre pigstensbelagt gårdrum.

Redergården er en toetages vinkelbygning med helvalmede tage i mørk tegl og en skorstenspibe i rygningen mod torvet. I tagfladen mod Søndergade er fire rundbuede kviste. Bygningen fremtræder pudset med gråmalet sokkel, lys grå facade og hvid sparrenkop-gesims, mens gårdsiden fremtræder overkalket i en lys sandfarve. På torvesiden fører en granittrappe op til hovedindgangen, som udgøres af en tofløjet fyldingsdør med overvindue, og indrammes af en klassicistisk, hvidmalet søjleportal af træ. I det vestligste fag er en fladbuet portåbning og de ældre portfløje er anbragt midt i det pigstensbelagte portrum. Herfra fører en rundbuet dør med glas ned til kælderen, til hvilken der også er adgang fra gade- og gårdside via fladbuede kældernedgange med tofløjede fyldingsdøre. Vinduerne er ældre, hvidmalede og traditionelle korspostvinduer, mens kælder-vinduerne er nyere, torammede vinduer.

Redergården er indrettet til flere individuelle kontorlejemål. Kælderen er indrettet til butik med et tilhørende industrikøkken mod gården. Kælderdelen, nærmest torvet, består af ni overpudsede krydshvælv som støttes af fire murede piller, og gulvet er belagt med nyere klinker. I hallen med ældre ølandsfliser er den ældre hovedtrappe bevaret, og i længen mod Søndergade er reminiscenser af en boligstruktur på første sal med værelser og fordelingsgang bevaret, ellers fremstår bygningen uden klare reminiscenser af en oprindelig planløsning. Bygningen fremtræder med en blanding af traditionelle og nyere overflader, herunder parketgulve, pudsede vægge og lofter, fritliggende bjælkelag, glatte døre og glasdøre samt ældre fyldingsdøre, gerichter og greb. Tagetagen er udnyttet og fremtræder med synlig tagkonstruktion og gipspladefelter imellem spærene. Den nederste række hanebånd er i den forbindelse blevet flyttet opefter.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens prominente placering for enden af byens hovedstrøg, ud mod Aabenraas største torv, hvor den stopper det lange vue oppe fra toppen af Storegade, men lader en snert af det grønne, bakkede, landskab titte frem på begge sider af det afvalmede tag. Bygningen indgår i Storetorvs husrække, og formidler tillige hjørnet mod Søndergade, hvilket gør den til en markant bygning i de historiske byrum.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens klassicistiske fremtræden med helvalmet tag og en enkel, men kraftfuld facade, der består af få, men dog virkningsfulde elementer, herunder den ældre søjleportal af træ med joniske søjler, arkitrav og frontispice, den markante sparrenkopgesims og de ældre vinduer, der er udført efter klassicismens foreskrifter som et korspostvindue med underdelt nedre ramme. Hertil kommer den traditionelle bebyggelsesstruktur med pigstensbelagt portgennemgang og gårdrum, der vidner om bygningens tidligere funktion som købmandsgård. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i bygningens indre med den ældre kælder med krydshvælv, murede piller og udvendige nedgange, som indikerer at Redergården er opført oven på et ældre, bredt gavlhus. Hertil kommer de ældre bebyggelsestrukturer, herunder hallen med den ældre hovedtrappe samt de ældre ølandsfliser, fyldingsdøre, gerichter og greb, som understøtter bygningens prominente ydre. Endelig er der kulturhistorisk værdi i de ældre revleportfløje med ældre beslagværk og greb.

Arkitektonisk værdi

Redergårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede bygningskrops enkle og sluttede form samt til den markante fremtræden i overpudset grundmur med klassicistiske elementer, herunder let fremhævet, pudset sokkel, korspostvinduer, sparrenkopgesims og afvalmet heltag, der sammen med det markante indgangsparti med granittrappe og søjleportal understreger bygningens monumentale ydre. Bygningen sikres et fast kompositorisk greb af vinduernes taktfaste placering, og mod Storetorv skabes der symmetri i facaden omkring indgangspartiet. Den enkle farvesætning bidrager til at understøtte bygningens overordnede, herskabelige udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links