Reginevej 1, Blåvandshuk

Reginevej 1 er formentlig opført i 1881, som murankrene antyder og af Knud Sørensen og Ane Petersen, hvis initialer ligeledes er udført som murankre på vestgavlen. Ejer oplyser, at arkitekt Knud Thomsen har boet i huset frem til 1991, hvor den nuværende ejer købte huset. Kort tid efter blev den tidligere stald ombygget til pejsestue under ledelse af arkitekt Steffen Søndergaard.

Reginevej 1 ligger på en smal grusvej omgivet af høje træer og græsklædte diger og består af en beboelseslænge mod syd med østvestvendte gavle, der er sammenbygget med en tidligere staldlænge mod nord, der således har en nordvendt gavl. På grunden ligger desuden et nyere anneks, der ikke er fredet. Reginevej 1 udgøres af et vinkelformet, grundmuret længehus med stråtækket heltag med tørvemønning, hvor der på sydlængens rygning sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave samt en på nordlængens rygning. Facaderne er i rød, blank mur over en høj, hvidmalet sokkel og afsluttes af en hvidtet gesims, hvor sydlængens er udført med sparrenkopper. Den tidligere staldlænges nordgavl har en grønmalet, bræddebeklædt gavltrekant med hvidmalede vindskeder. På sydlængens sydside former stråtaget sig over hoveddøren i en runding over en trekantfronton, hvori der sidder et rundt glug med jernsprosser og ellers fremstår taget ubrudt. Under frontonen er to hvidkalkede pilastre, der flankerer den nyere, tofløjede hoveddør, der er udført som fyldingsdør med todelt vindue i den øverste fylding. Længere mod øst er en nyere halvdør. Begge døre er hvidmalede. På nordsiden er en nyere, todelt halvdør og i den tidligere staldlænges nordgavl en nyere, traditionelt udført revledør. De to sidstnævnte døre er grønmalede. I sydlængens øst- og vestgavl er en grønmalet luge. Vinduerne i sydlængen er nyere, traditionelt udførte, fladbuede, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Øverst i østgavlen er to ældre etrammede vinduer. Nordlængens vinduer er ældre staldvinduer af støbejern. På vestsiden er en større termorude uden sprosser, der går fra sokkel til tag, der kan skjules af en nyere, grønmalet revleport. I det indre er en delvist bevaret ældre planløsning med en forstue og stuer mod syd og køkkenet beliggende mod nord. Sydlængens østlige ende var tidligere stald og ejer oplyser, at under de nyere bræddegulve er det ældre pigstensgulv med grebning. Døren indtil denne del er en ældre revledør med smedejernsgreb. I den tidligere staldlænge er indrettet pejsestue i den nordlige del og en gang med adgang til to badeværelser. Fra gangen er der adgang til køkkenet i sydlængen. I nordlængen er et nyere rødt, teglstensgulv og i pejsestuen en nyere, muret pejs midt i rummet, væggene er pudsede og hvidmalede. Desuden gipslofter med akustikdæmpende plader og nyere revledøre. Gulvene er fortrinsvis nyere og enten brædde-, sten eller teglgulv. I to kamre mod nord i den vestlige del er ældre bræddegulv. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter, hvoraf døren fra køkkenet til den nordvendte stue har ældre greb. Desuden synligt ældre bjælkelag.

Den miljømæssige værdi for Reginevej 1 knytter sig til dens beliggenhed i det flade vestjyske landskab, hvor bygningen er omgivet af høje træer og græsklædte diger, således at bygningen ligger i læ for den barske vestenvind. Hertil kommer de bevarede pigstenskanter omkring bygningen, der bidrager til det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de egnskarakteristiske træk med murernes fremtræden i røde, blanke sten. Stenene er lagt i krydsforbandt med skrabefuger, der er i plan med facaden, hvilket er helt karakteristisk for Vestjydsk byggeskik. Ligeledes stenenes variation i farve fra rød til en næsten brun nuance, den hvidtede hovedgesims og pilastre, bræddebeklædte gavl og en mindre fronton, der tillige er egnskarakteristisk. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og skorstenspiber, der fremstår som facaden. Bygningen har tillige stilmæssige træk, der vidner om udvikling i 1800-tallet, herunder vinduernes udførelse med fladbuet overkant. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til hierarkiet mellem syd- og nordlængen, hvor sydlængen med den mere taktfaste vinduessætning og større vinduesåbninger og ikke mindst dørpartiet med pilastre samt hovedgesimsen med sparrenkopper klart fremstår som den oprindelige beboelsesdel. Heroverfor er nordlængen, der med sine færre åbninger med mindre jernvinduer samt port, revledøre og gesims af træ, formidler at denne længe var stald. Desuden gavlenes luger, der er en påmindelse om tagetagens funktion som opbevaring samt murankrene, der med initialer og årstal vidner om bygherren og om opførslen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist bevarede grundplan med forstue, stuer mod syd og køkken mod nordsiden. Hertil kommer forskellen mellem syd- og nordlængen, hvor sydlængen fremstår med fyldingsdøre, bræddegulv og torammede vinduer med trærammer, der vidner om denne del var til beboelse mod nordlængens teglgulv, revledøre samt mindre jernvinduer, der vidner om længens fortid som stald. Desuden grebningen under gulvbrædderne i den ene stue i østgavlen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag, der med en bølgende, men alligevel skarp kurve former sig omkring frontonen. Placeringen af vinduernes overkant lige under gesimsen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk gennem de enkle materialer og få dekorationer, der er integrerede og begrænser sig til bygningselementer som gesims, pilastre, vinduer, døre og skorstenspiber. Særligt den hvidtede gesims og sokkel samt pilastre giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange overflader og detaljer i træ, der giver rummene en varm og rolig atmosfære.

Læs videre om

• Lunderup, Varde
• Nymindegab Redningsstation
• Nørholm, Thorstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen