Riddergade 7, Næstved

Siden 1736 har der på adressen Riddergade 7 har ligget en bygning med omtrent samme omfang som forhuset. Det nuværende forhus blev opført i år 1803, sidehuset mod Slagkildevej mellem år 1827 og 1876. I 1876 blev forhuset ombygget mod gården. Bygningen blev restaureret i årene 1986 til 1987 og præmieret af Næstved Kommune i år1988. Lejligheden i stueetagen blev renoveret i årene 2003-2006. Bogtrykker A.P. Bang (1812-70), som grundlagde Næstved Avis i 1848, overtog bygningen i 1850. Sønnen A.C. Bang overtog i 1860erne både hus og avis. I 1905 rykkede det nye radikale Sydsjællands Venstreblad ind i bygningen. Bogtrykkeriet blev i år 1906 overtaget af N.P. Christensen (1870-1931). I år 1981 blev bygningen solgt til bogtrykker Erik Madsen. Indtil restaureringen i år 1986 til 1987 stod firmanavnet på facaden.

Riddergade 7 ligger på hjørnet af Riddergade og Slagkildevej i Næstved indre by, overfor den markante bindingsværksbygning Hotel Kirstine og med direkte kig til Sct. Peders Kirke. Bygningen er både mod Riddergade og Slagkildevej bygget sammen med naboejendommene, ligesom der mod gården findes et ikke fredet, tilbygget sidehus. Forhuset mod Riddergade en grundmuret, syv fag lang bygning i to etager med kælder, kampestenssokkel, teglhængt heltag, tandsnitsgesims og skorstenspibe i kippen. Facaden mod Riddergade har et centralt placeret indgangsparti med hvide pilastre og fordakning samt et tilbageliggende bånd over de tre midterste fag. Båndet har følgende tekst: Kongelig privilegeret Bogtrykkeri og Avis Expedition. Vinduerne er traditionelle korspostvinduer i stueetagen og traditionelle, torammede, storsprossede vinduer på førstesalen. Alle vinduer har forsatsruder. Gavlen mod syd har flere blændinger og en muret gesims. Det fire fag lange sidehus mod Slagkildevej fremstår som forhuset, dog med en muret og pudset sokkel samt to skorstenspiber i kippen. Facader, gavle og gårdsider står alle i en lys, grå nuance og har flere steder vandrette, brændte fuger. I det indre er bygningen indrettet med en lejlighed og kontorer i stueetagen, mens førstesalen er indrettet til kontorer og mødelokaler. Den gennemgående entré og lejligheden er generelt præget af ældre bræddegulve, fyldingsdøre, dørgreb, låsekasser og gerichter samt enkel stuk og mindre rosetter i lofterne. Mange af dørene og gerichterne er ådrede. Entreen har en ældre trappe og nyere, rekonstruerede bemalinger på væggene. I stueetagens lejlighed findes endvidere et nyere køkken og bad, samt et bemalet loft. På førstesalen findes en del nyere overflader foruden synligt, gennembrudt bindingsværk og et nyere køkken og toilet.

Bygningen udgør, med sine klassicistiske hovedformer og markante placering på hjørnet af Riddergade og Slagkildevej, en væsentlig del af gadebilledet i Næstved by. Bygningen er, som meget af den indre bys karakteristiske bebyggelse, placeret ud til gadelinjen og tilpasser sig dermed det eksisterende middelaldergadenets lukkede randbebyggelse.

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til forhusets facade, som står stort set uændret siden opførelsen i år 1803. Facaden er typisk klassicistisk, præget af symmetri, synligt hierarki mellem etagerne, en markant kampestenssokkel og tandsnitsgesims samt et næsten ubrudt heltag. Hertil kommer den meget velbevarede, klassicistiske hoveddør med portal. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig især til entréen med trapper til kælder og førstesal samt lejligheden, der har bevaret et ældre, delvist rekonstrueret interiør med ådrede døre og gerichter, bemalede vægge og lofter samt mange velbevarede, ældre bygningsdele i form af trægulve, ældre dørgreb, låsekasser, kakkelovne og enkel loftsstuk. Dertil kommer en delvist bevaret, oprindelig planløsning samt kælderens gulv af dels kampesten, dels pigsten, der sandsynligvis stammer fra før begyndelsen af 1800-tallet.

I det ydre fremtræder forhus og sidehus som to klare, kubiske volumener med skarpt afgrænsede, næsten ubrudte tagflader. De stringente, klassicistiske facader og gavle er udpræget symmetriske, med en fast vinduestakt og en høj, let profileret hovedgesims som afsluttes af en kraftig tandsnitsgesims. Detaljeringen er generelt afmålt og enkel, idet den begrænser sig til hovedgesimsen og hoveddøren med portal, hvor fordakningens tandsnitsgesims mimer bygningens hovedgesims. Dør og portal fremstår meget velbevarede, med kanellerede fyldninger og dobbelte slaglister, der i samspil med den massive granittrappe sikrer bygningen et gennemgående, stateligt udtryk.

Læs videre om

• Borrehøjgård, Snesere
• Engelholm, Snesere
• Saltø, Karrebæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen