Rimsøstenen er en runesten fra 900-1020 i vikingetid. Et brudstykke af stenen indsat i Rimsø Kirkes mur er antagelig omtalt af Vedel Simonsen i 1814. Selve stenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832, udtaget i 1875 og rejst i 1889. Stenen er opbevaret på en lav gravhøj lige øst for kirken. Den består af gnejs og er 226 cm høj, 120 cm bred og 12-26 cm dyb. Grundet et brud mangler en større del runer på den ene smalside, og en del runer er beskadiget på bredsiden.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "ÞōriR, brōðiR Æinrāða, ræisþi stæin þannsi øft mōður sīna ok ... ... ... [d]auði(?) sæm(?) værst(?) mǣgi(?)."
Oversat lyder indskriften: "Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og ... [moderens] død er værst for sønnen."
