Oversigt fra sydvest
.
Oversigt fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
160392
Sted- og lokalitetsnummer
110602-10
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

På Ydby Hede i Sydthy findes en af landets største samlinger af gravhøje. "Oldtidskirkegården" kaldes den af samme grund. Der har oprindelig været omkring 50 gravhøje på det højtliggende plateau, og langt de fleste er bevaret. Nogle af højene er ganske lave, under 1 meter i højden, mens andre er helt op til 5 meter høje. Det er kun et par af højene, der er udgravet. Heri fandt man grave fra den periode af bondestenalderen, som kaldes enkeltgravskultur. De større høje stammer dog uden tvivl fra bronzealderen. Den centrale del af hedeområdet med 32 gravhøje, blev i 1915 købt til fredning af en kreds af lokale folk. Imellem højene kan man se bevarede hjulspor, der formentlig er lige så gamle som højene selv.

Original fredningstekst

Tingl.: 6/8 1903, husmand Stephan Christian Nielsen Diplom, til Stephan Nielsen 19/8 1915, gdr. Peder Pedersen Overgaard, matr.nr. 28a. Høj, 2,5 x 16 m. I søndre side et lille hul. Lynggroet i hedestykke mod ager. NB. En mindre del af højen, mod nordvest, er beliggende på matr.nr. 28a af Bodum og er fredlyst af gdr. Peder Pedersen Overgaard ved tilføjelsen gennem deklarationen; tilføjelsen tinglyst 19/8 1915.

Undersøgelseshistorie

1903
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1915
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Top uregelmæssigt affladiget. Imod NØ en gl. kreaturskade med 30 cm. høj brink imod top, nu tilgroet. Halvvejs nede af højside imod N en lign. gl. skade. I S-lige højside nær fod en 2 x 1 m., 1/2 m. dyb, gl. nedgravning med stejle, nu tilgroede sider. ** Seværdighedsforklaring ** Smuk beliggenhed i fredet område ud mod Skibsted Fj. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græs- og lyngklædt høj i hedeareal. Mod nordvest ager i OK afstand. Et par træer vokser på højens sydside.
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links