Faktaboks
- Kommune
- Mariagerfjord Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 15133
- Sted- og lokalitetsnummer
- 120413-58
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)
Høj, 1,50 - 2 x ca. 15 m, på bakketop. Overgangen mellem høj- fod og bakkeside noget udflydende. Omtrent halvdelen af den oprindelige høj er bortgravet efterladende en bred, jævnt hulet sænkning mod SV. Oprindelig højtop (centrum) skønnes at have ligget ca. 2 m fra sænkningens øvre rand. Lyng og græsklædt, bevokset med dueurt samt 6 fyr og 3 gran, i mindre plantage. Tæt uden for højfod findes mod NNØ en nedlagt grusgrav. NMI.: Ejeren har, efter at højen var frigivet, frivilligt indvilget i højens fredning.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.