Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
150264
Sted- og lokalitetsnummer
110612-291
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/1 1878 26/7 1906 Afmærkn.: MS 1887, MS 1917, ved H. Kjær. Høj, af "Kippelhøje", 3,4 x 21 m. Top let sænket. Smuk og velbevaret høj.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDe bør vist helst beskrives under et, disse Tvillinger [N. nr. 76-77, svarer til sb. 292 og 291], skjøndt der er stor Forskjel paa dem. Den nordligste [sb. 292] er vist 61 Skridt i Omfang og lidt sunken i Midten. Den sydligste (77) derimod er maaske 95 Skridt i Omfang og ubeskadiget. Imellem dem ligger i Jordens Overflade en større flad Sten. Begge Højene ligge paa en Banke, som det kunde se ud til at være nedgravet i en 45 [grad] Vinkel samtidigt med, at Højene vare opkastede, og den derved holdte Linie i S.-N. er ret iøjnefaldende. Vilde man gaa ned ad den, naar man skridter Omfanget, vilde man faa et andet Resultat. Det måtte især være til denne søndre Høj, man vilde føre en Oldgransker op, naar han skulde se og føle det Storartede i Højbygningen i Vestervig Sogns sydlige Halvdel. Ja selv den mest prosaiske Madstrævsmand maa faa Øjnene op for, at her have henfarne Slægter levet og kæmpet og efterladt sig Minder, som den saakaldte Cultur vil behøve Menneskealdere til at udslette, om det skal gaa løs derpaa. - Mod Vest over den lavere liggende Toppenbjerghøj fører en lige Linie paa Skinnebjerghøje, der synes at hæve sig temmelig stejlt op fra Lavningen Ø. for, hvor Landevejen (Ydbyvejen) er. - Mod N. og NV. er der en Lavning over Skadbjerg med den moderniserede Høj ad Tygstrup til Galgebjerghøje. Gjennem Heden ad Bubbel mod NO er der ikke saa lidt lavere liggende Højparti, skjøndt noget spredt. Til Ø.NO. har man de saa højt liggende Ashøje, at de maa bære Prisen for alle. Men mod Ø har man saa mange større og smaa Høje i en ret Linie lige til Hvilehøj (18.) [sb. 261], at man ret løftes ved at se saa megen Kunstsands hos Fortidens Folk. Ganske vist kunde en Architecht indvende: "Gaden kunde have været mere lige", men en Oldgransker vilde det aldrig falde ind med en saadan Smaalighed. Store "Kippelhøj er kun 72 Skridt fra Vejen, som fører fra Vestervig over Ulsted ad Refs, saa den er nem at besøge. Den maa nok fredes. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKippelhøiene [E. 74-77, svarer til sb. 293,407,76,77], se Tegning. Rund og velbevaret, 73 Fod i Tværmaal, 12 Fod høi, den øverste Top er ubetydeligt affladet ved Aftagelse af Græstørv. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj af "Kippelhøje", 3,4 x 21 m. Toppen let sænket. Mærkesten i nv. Side, fredlyst. - Noget Kreaturtraadt. Nr. 291-92 ligger næsten Fod mod Fod. Mellem dem ses i Overfladen en 2/3 m. Sten paa Fladen. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj af "Kippelhøje", 3,4 x 21 m. Top let sænket. Smuk og velbevaret Høj.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Som tidligere beskr. Ved nordøstre højfod henlagt større marksten. Bevoksning: 1980: Græs og Lyng
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyTilsyn gennemført. Græsklædt høj i afgræsset mark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links