Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
19081
Sted- og lokalitetsnummer
130805-22
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, den vestligste af "Trehøje", 2 x 14 m, siderne noget afgravede.

Undersøgelseshistorie

1866
Privat udgravning - Viborg MuseumI den nordligste Høi var hidtil fundet flere Urner, af hvilken én, i Midten af Højen, havde indeholdt forskellige Broncesager, hvad der i øvrigt ogsaa, men i mindre Mængde, havde været Tilfældet ogsaa med de Urner, som fandtes i Høiens sydøstlige Side.”, jf. Feddersen Beretning dat. 17. juni 1866 vedr. fund og undersøgelser af ”… de saakaldte ¨Tre Høje¨ paa Gaardmand Jens Mikkelsen’s Mark, Fiskbæk Sogn.
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumOpdatering af oplysninger til Fund og Fortidsminder. På baggrund af Feddersens beretning fra 1866, der klart skelner ml. den østligste høj (sb. 23), den nordligste høj (sb. 22) og den sydvestligste høj (sb. 24), står det klart, at der i den nordligste (og senere fredede) høj sb. 22 var fundet en urne med bronzer i dennes centrale del og mindst to (sandsynligvis flere) urner med bronzer i den sydøstlige del. Sammen med Feddersens andre oplysninger i beretning står det endvidere klart, at bemærkningerne fra herredsberejsningen i 1886 vedrører den sydvestligste høj (sb. 24) og ikke (som antaget) højen sb. 22. Derfor er de i herredsberejsningen omtalte fund nu registreret under sb. 24 og slettet under sb. 22, mens de af Feddersen omtalte urner nu er registreret under sb. 22.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links