Faktaboks
- Kommune
- Viborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 211143
- Sted- og lokalitetsnummer
- 130701-84
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)
Runesten, Bjerring-sten
Oversigtsfoto
Original fredningstekst
Bjerring-sten. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 225 cm høj, 85-135 cm bred og 35 cm tyk. Stenen er kløvet både foroven og forneden, og den oprindelige højde må således antages at have været hen ved 3-3,5 m. Foroven har det medført teksttab i flere af runelinjerne, ligesom toppen af masken på bagsiden mangler. Også forneden ses et stort stykke at være kløvet bort. På stenens bagside findes en maske i Mammenstil med farvespor. På stenens bredside og på den tilstødende venstre smalside bærer stenen indskriften, som i oversættelse lyder Thorgun, Karlungs/Karungs(?) datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?)...; men Tue Smed, hans frænde (slægtning), huggede. Stenen ... fra stedet, men(?) ... Ingulv(?) .Tolkningen af sidste del af indskriften er meget usikker. Runesten har været tilhugget og genanvendt som tærskelsten under søjleportalen i Bjerring Kirke (nordindgang). Runestenen står i dag i våbenhuset i Bjerring kirke.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenMatr. nr. 75, Bjerring By, Bjerring. Bjerring-sten. Runesten tilhugget og genanvendt som tærskelsten under søjleportalen i Bjerring Kirke (nordindgang). Runestenen blev fundet med runesiden opad, 15 cm under gulvet i våbenhuset i Bjerring Kirke under en hovedrestaurering i 1996. Den lå foran norddøren, delvis som fundament for den store romanske søjleportal. I forbindelse med stenens udtagning af kirkefundamentet foretog arkæolog Mette Iversen fra Viborg Stiftsmuseum mindre udgravninger, som afslørede yngre begravelser i nærheden af runestenen uden sammenhæng med denne. Runestenen står i dag i våbenhuset i Bjerring kirke. Datering: 970-1020 / yngre vikingetid. Sprog- og runetypologisk datering. Stilhistorisk tyder maskefragmentet i Mammen-stil på bagsiden af stenen på en datering til slutningen af 900-tallet. Det er fristende at sætte stenen i forbindelse med den usædvanligt rige krigergrav i nabosognet, "Mammengraven", der dendrokronologisk er dateret til 970/71. Runesten af granit/gnejs. Stenen er 225 cm. høj, 85-135 cm. bred og 35 cm. tyk. Stenen er kløvet og den oprindelige højde må således antages at have været hen ved 3-3,5 m. Stenen er kløvet både foroven og forneden i forbindelse med at den skulle genbruges som tærskelsten. Foroven har det medført teksttab i flere af runelinjerne, ligesom toppen af masken på bagsiden mangler. Også forneden ses et stort stykke at være kløvet bort. Der kunne påvises rødgule *farvespor (mønje) i masken. På stenens bagside findes en *maske i Mammenstil med farvespor. På stenens bredside og på den tilstødende venstre smalside bærer stenen indskriften: ” Þorgunnr Karlungs/Karungs dottiR resþi sten þ[annsi](?) æft Þori, wær sin, Þolfs sun, a St... Æn Tofi Smiðr hio, frændi hans. Sten ... u-iltr/viltr(?) oR stað, æn(?) ... Ingul[fR](?)…”. I oversættelse lyder indskriften ” Thorgun, Karlungs/Karungs(?) datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St(?)..., men Tue Smed, hans frænde (slægtning), huggede. Stenen ... fra stedet, men(?) ... Ingulv(?)…”.Tolkningen af sidste del af indskriften er meget usikker.
- 2015
- Diverse sagsbehandling - Moesgård MuseumAfventer data
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
Videre læsning
Læs videre om
Læs også om
