Oversigtsbillede - stenene set fra NV
.
Skilt ved fortidsminde set fra vest
.
Oversigtsbillede - stenen set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Vejle Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
300920
Sted- og lokalitetsnummer
170904-106
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1066 e.Kr.)

Runestenene, gravhøjene og kirken i Jelling er af UNESCO udpeget som en del af den fælles verdensarv, da de viser den tidlignordiske statsdannelse og overgangen fra hedenskab til kristendom. Monumenterne i Jelling stammer fra den sidste del af vikingetiden, og består dels af de to runesten, de to store gravhøje, kirken samt det omgivende område. Formentlig i forbindelse med Gorm den Gamles død opførtes den nordlige gravhøj i vinterhalvåret 958/959. Nordhøjen er det hidtil største kongelige gravmonument, som er blevet opført i Danmark. Gorm den Gamle blev gravlagt i et gravkammer i højens midte, hvorefter man opførte den 8 meter høje gravhøj, der har en diameter på 62 meter. Ved arkæologiske udgravninger af nordhøjen har man fundet spor efter en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og en bredde på mere end 70 meter. Set ovenfra har de nøjagtigt placerede sten haft form som et skib. Ifølge den hedenske tradition var det normalt, at højtstående personer blev begravet i tilknytning til sådanne skibsformede stensætninger. Omkring seks år efter bygningen af nordhøjen anlagde Harald Blåtand monumentet med de to runesten. På den mindste ? og ældste ? af runestenene har Gorm den Gamle sat et minde over sin hustru dronning Thyra. Indskriften på runestenen lyder: ?Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd?. Den store runesten er derimod Harald Blåtands mindesten over sine forældre: ?Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne?. Den store runesten fortæller altså, at Harald Blåtand på dette tidspunkt havde vundet hele Danmark og Norge. Da han kom til magten havde dette ikke været tilfældet. Harald Blåtands runesten betegnes oftest som Danmarks dåbsattest, og viser overgangen fra den hedenske tro til kristendommen. På den ene af stenens sider ses Kristus på korset. Andre af runestenens sider viser dyr i kamp med en slange, et typisk motiv fra vikingetiden. Den nuværende, hvidkalkede frådstenskirke i Jelling blev bygget omkring år 1100, og afløste de trækirker som tidligere lå på stedet. Samtidig med at Harald Blåtand opførte det nye kristne monument, sløjfedes den hedenske skibssætning, ligesom den store sydhøj opførtes. Sydhøjen byggedes i 960-70erne. Området omkring Jelling var et vigtigt center for den ældste danske kongemagt. Således har man i egnen omkring Jelling fundet talrige spor efter den vigtige betydning, som Jelling havde i slutningen af vikingetiden. Eksempelvis opførtes i årene efter 980 en imponerende, massive træbro ved Ravning Enge i Vejle Ådal, der viser at der her har været et velfungerende vejnet. Monumenterne ved Jelling er samtidige med vikingetidens store ringborge (Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg og Nonnebakken), og viser den statsdannelsesproces som fandt sted i løbet af 900-tallet.

Original fredningstekst

Ejerlav: Umatrikuleret kirkegårdsareal, Jelling kirkegård. Jelling-stenen 1 Lysegrå granitsten. Højde ca. 139 cm, bredde (max) 107 cm og tykkelse ca. 50 cm. Runeindskrift, der i oversættelse lyder: "Konge Gorm - gjorde disse kumler efter Thyre sin kone. Dan- marks Bod". Stenene står foran kirkedøren ved våbenhuset syd for kirken. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, flyttes eller ændres uden frednings- nævnets og fredningsstyrelsens samtykke.

Undersøgelseshistorie

1982
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLysegrå gneissten. Højde ca. 139 cm, bredde (max) 107 cm og tykkelse ca. 50 cm. Runeindskrift, der i oversættelse lyder: "Konge Gorm - gjorde disse kumler efter Thyre sin kone. Danmarks bod". Stenene står foran kirkedøren ved våbenhuset syd for kirken. Ovennævnte mindesmærker må ikke flyttes, fjernes eller ændres uden fredningsnævnets og fredningsstyrelsens samtykke.
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2011
Museal udgravning - NationalmuseetUndersøgelsen kan betragtes som en kombineret nødudgravning og forskningsbaseret udgravning af de anlægsarbejder, der skulle foretages inden overdækning af de to stående runesten i Jelling kunne iværksættes. Undersøgelsesområdet er karakteriseret af en dyb historik som begravelsesplads, hvilket betød at området var stærkt forstyrret. Bevarede kulturlag kunne derfor kun erkendes i tilknytning til den store runesten. Disse bevarede kulturlag giver imidlertid en kraftig indikation på at runestenen er placeret på sin originale plads, og kun har været udsat for en minimal grad af manipulation siden sin opstilling i sen vikingetid.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links