Runesten, Jelling-stenen 1

Runestenene, gravhøjene og kirken i Jelling er af UNESCO udpeget som en del af den fælles verdensarv, da de viser den tidlignordiske statsdannelse og overgangen fra hedenskab til kristendom. Monumenterne i Jelling stammer fra den sidste del af vikingetiden, og består dels af de to runesten, de to store gravhøje, kirken samt det omgivende område. Formentlig i forbindelse med Gorm den Gamles død opførtes den nordlige gravhøj i vinterhalvåret 958/959. Nordhøjen er det hidtil største kongelige gravmonument, som er blevet opført i Danmark. Gorm den Gamle blev gravlagt i et gravkammer i højens midte, hvorefter man opførte den 8 meter høje gravhøj, der har en diameter på 62 meter. Ved arkæologiske udgravninger af nordhøjen har man fundet spor efter en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og en bredde på mere end 70 meter. Set ovenfra har de nøjagtigt placerede sten haft form som et skib. Ifølge den hedenske tradition var det normalt, at højtstående personer blev begravet i tilknytning til sådanne skibsformede stensætninger. Omkring seks år efter bygningen af nordhøjen anlagde Harald Blåtand monumentet med de to runesten. På den mindste ? og ældste ? af runestenene har Gorm den Gamle sat et minde over sin hustru dronning Thyra. Indskriften på runestenen lyder: ?Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd?. Den store runesten er derimod Harald Blåtands mindesten over sine forældre: ?Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne?. Den store runesten fortæller altså, at Harald Blåtand på dette tidspunkt havde vundet hele Danmark og Norge. Da han kom til magten havde dette ikke været tilfældet. Harald Blåtands runesten betegnes oftest som Danmarks dåbsattest, og viser overgangen fra den hedenske tro til kristendommen. På den ene af stenens sider ses Kristus på korset. Andre af runestenens sider viser dyr i kamp med en slange, et typisk motiv fra vikingetiden. Den nuværende, hvidkalkede frådstenskirke i Jelling blev bygget omkring år 1100, og afløste de trækirker som tidligere lå på stedet. Samtidig med at Harald Blåtand opførte det nye kristne monument, sløjfedes den hedenske skibssætning, ligesom den store sydhøj opførtes. Sydhøjen byggedes i 960-70erne. Området omkring Jelling var et vigtigt center for den ældste danske kongemagt. Således har man i egnen omkring Jelling fundet talrige spor efter den vigtige betydning, som Jelling havde i slutningen af vikingetiden. Eksempelvis opførtes i årene efter 980 en imponerende, massive træbro ved Ravning Enge i Vejle Ådal, der viser at der her har været et velfungerende vejnet. Monumenterne ved Jelling er samtidige med vikingetidens store ringborge (Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg og Nonnebakken), og viser den statsdannelsesproces som fandt sted i løbet af 900-tallet.