Ravnkilde 1 forside (ældre foto)
.
Ravnkilde 1 bagside (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Rebild Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1611122
Sted- og lokalitetsnummer
120810-140
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ravnkilde-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 132,5 cm høj (målt over jorden), 92 cm bred og 33 cm tyk.Stenen har talrige skålformede fordybninger på bagsiden. Indskriften er placeret på stenens bagside. Indskriften består af fire parallelordnede linjer. Runesiden er meget slidt, og læsningen er omstridt. Indskriften lyder i oversættelse: ” Asser landbestyrer, Køges/Kugges(?) søn, ristede disse runer efter 'dronning' Asbod/As[m]od”. Står på en høj på kirkegården.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenRavnkilde-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 132,5 cm. høj (målt over jorden), 92 cm. bred og 33 cm. tyk. Stenen har talrige skålformede fordybninger på bagsiden. Indskriften er placeret på stenens bagside. Indskriften består af fire parallelordnede linjer i blandet rækkefølge: Først linje 2 fra højre, så 1, 4 og sidst 3. Runesiden er meget slidt, og læsningen er omstridt. Indskriften lyder i oversættelse: ” Asser landbestyrer, Køges/Kugges(?) søn, ristede disse runer efter 'dronning' Asbod/As[m]od”. Stenen blev i 1859 fundet liggende ved indgangen til kirken med indskriftsiden opad. Står i dag på en høj på kirkegården. Datering: 900-1020 / Vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links