Skivum sten (ældre foto)
.
Skivum sten (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
141070
Sted- og lokalitetsnummer
120811-82
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Skivum-sten. Runesten af granit. Stenen er 198 cm høj (målt over gulvet), 93 cm bred og 50 cm tyk. To større afskalninger af det yderste stenlag på indskriftsiden bevirker et par lakuner (tomrum) i læsningen. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Indskriften lyder oversat: ” Moderen Thyra og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter G.../K... den {huþska}; han var den bedste og første af 'landmænd' i Danmark”. Stenen er opstillet i Skivum kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenSkivum-sten. Runesten af granit. Stenen er 198 cm. høj (målt over gulvet), 93 cm. bred og 50 cm. tyk. To større afskalninger af det yderste stenlag på indskriftsiden bevirker et par lakuner (tomrum) i læsningen. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Indskriften i bustrofedon begynder i venstre side. Linje 1 og 2 læses nedefra, linje 3 og 5 oppefra. Indskriften lyder oversat: ” Moderen Thyra og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter G.../K... den {huþska}, han var den bedste og første af 'landmænd' i Danmark”. Betydningen af 'landmand' er omstridt, men det har i hvert fald intet med jorddyrkning at gøre: jorddrot (storbonde) eller landsmand, den bedste mand i landet eller muligvis kongelig embedsmand, sml. den svenske Turinge-sten (Södermanlands runinskrifter nr. 338), Ljunggren 1959, Moltke (1976:245f.). Stenen er første gang omtalt hos Joh. Meier. Den stod da i kirkegårdsdiget, men blev udtaget i 1850 og opstillet i Skivum kirkes våbenhus, hvor den fortsat opbevares. Datering: 900-1020 / Vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links