Skivumstenen er en runesten fra 900-1020 i vikingetid. Stenen er første gang omtalt hos Joh. Meier. Den blev fundet i 1654 ved Skivum Kirke, hvor den stod i kirkegårdsdiget. I 1850 blev den udtaget og opstillet i våbenhuset. Den består af granit og er 198 cm høj, 93 cm bred og 50 cm dyb. To større afskalninger af det yderste stenlag på indskriftsiden bevirker et par lakuner i læsningen.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Þau mǿðrgin Þōrvī ok Ōðinkaurr ok Gūðmundr þri[ū] [r]æisþ[u] kumbl þausi æft Gi../Ki.. hinn {huþska}. Han vas landmanna bæstr ī Danmarku ok fyrstr."
Oversat lyder indskriften: "Moderen Thyra og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter G.../K... den {huþska}; han var den bedste og første af 'landmænd' i Danmark."
Betydningen af 'landmand' er omstridt, men det har i hvert fald intet med jorddyrkning at gøre: jorddrot (storbonde) eller landsmand, den bedste mand i landet eller muligvis kongelig embedsmand, sml. den svenske Turinge-sten (Södermanlands runinskrifter nr. 338).
