Faktaboks
- Kommune
- Lolland Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 462328
- Sted- og lokalitetsnummer
- 070319-36
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)
Runesten, Tågerup-sten
Tågerup sten (ældre foto)
Original fredningstekst
OBS. I 2015 var stenen stadig placeret uden for kirken. Udkast til fredningstekst *************** Tågerup-sten. Runesten af granit. Stenen er 156 cm. høj, 146 cm. bred og ca. 32 cm. tyk. Stenen er kløvet og indmuret i kirkemuren, så den ligger på siden, og tekstbåndene løber vandret. Indskriften er placeret på stenens bredside. Teksten lyder i oversættelse: Østens sønner rejste denne sten efter Spærle, deres bror, Esbern Næbs skipper. Sammenføjet og indmuret i Tågerup kirkes våbenhus ydermur.
Undersøgelseshistorie
- 1868
- Dyrkning/land- og skovbrug - Uspecificeret institution
- 1868
- Diverse sagsbehandling - Uspecificeret institutionRunesten i Tågerup Kirke. Fundet i 1868 ved markarbejde på en til præstegården hørende jordlod i Bjærgemark. I dette område er fundet et trefliget spænde ved Stensagergård, jvf. sb.10. Indskriften oversat:[Moltke] "Østens sønner rejste denne sten efter deres broder Spærle, 'skipper' hos Esbern 'Næb'. [Moltke, Danmarks Runeindskrifter, nr. 218. 1942].
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenTågerup-sten. Runesten af granit. Stenen er 156 cm. høj, 146 cm. bred og ca. 32 cm. tyk. Stenen er kløvet før runerne blev opdaget. Stenen blev indmuret i kirkemuren, så den ligger på siden, og tekstbåndene løber vandret. Indskriften er placeret på stenens bredside. Indskriften læses nedefra og op. Første tekstbånd er fjerde bånd fra venstre eller det højre af de to midterbånd. Dernæst femte bånd fra venstre, dog med tilføjelsen "þansi" mellem "stain" og "aft" uden for rammen. Dernæst tilbage til midten til tredje, andet og første tekstbånd i nævnt rækkefølge. Indskriften lyder i oversættelse: ” Østens sønner rejste denne sten efter Spærle, deres bror, Esbern Næbs skipper”. Fundår 1868. Stenen er fundet på en mark tilhørende Tågerup præstegård. Fundet med runesiden nedad og kløvet før man opdagede runerne. Sammenføjet og indmuret i Tågerup kirkes våbenhus ydermur 1869. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
