Sønderportsgade 15, Ribe

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk, er fra 1500-1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Sønderportsgade 15 blev opført i 1803 som et seksfags bindingsværkshus i to etager med en trefags bindingsværks sidebygning lang Puggaardsgade, som indeholdt stald og port. Den grundmurede gavl med det skråt afskårne hjørne må skyldes en ombygning, som formentlig blev foretaget omkring 1850. Noget senere blev sidebygningen grundmuret og forhøjet til to etager.

Sønderportsgade 15 ligger på et hjørne med gavlen mod Puggaardsgade og langsiden mod Sønderportsgade, hvor det indgår i husrækken. På bagsiden af forhuset langs Puggaardsgade er tilbygget et grundmuret sidehus, dog med gavl i bindingsværk. Sidehuset er ikke fredet. På gårdsiden danner forhuset og sidehuset en vinkel omkring en lille gård med fliser. Ejendommen er indrettet til tre boliger.

Det to etager høje hus ligger på hjørnet mod Puggaardsgade med en bindingsværksside på seks fag mod Sønderportsgade og en grundmuret gavl med et skråt afskåret hjørne mod Puggaardsgade. På gårdsiden står forhuset også i bindingsværk. Det brede forhus fortsætter i et grundmuret, smalt sidehus, der også er to etager højt, men kun to fag vinduer langt. I sidste fag af sidehuset er en smal revledør ind til en gennemgående gang ind til den smalle gård, der hører til huset.

Over en sortmalet sokkel står bindingsværkshuset med sorttjærede stolper, toprem og løsholte mod gulkalkede tavl. Den grundmurede, skråt afskårne gavl er berappet og gulkalket. Taget er et heltag med røde vingetegl og i rygningen står en berappet skorsten med sokkel og udkragning. Mod Puggaardsgade har taget en kvartvalm med en profileret trægesims under. Sidehusets facade har samme behandling som gavlen, men har yderligere et vandret, profileret og hvidkalket muret bånd mellem stuen og første etage.

Hoveddøren i forhuset er nyere, men traditionelt udført, tofløjet med seks kvadratiske fyldinger, dobbelte slaglister og et tredelt overvindue. Døren er nyere, men traditionelt udført. Vinduerne er i forhusets underetage med fire rammer, mens overetagens vinduer er torammede med tre ruder i rammerne. I etagen under taget er to kvadratiske vinduer med ni ruder. Alle vinduerne er nyere, og en del har koblede rammer.

Bag hoveddøren er trapperummet, hvorfra der er adgang til lejligheden i stuen samt opgang til de to lejligheder i overetagen. Gulvet er i røde teglsten, lagt på fladen. Trappen er en ældre ligeløbstrappe, hvor trinenes grund er fornyet, men gelænder og håndliste er af ældre dato, dog ikke oprindelige. Trappen har et ældre bræddeafdelt rum indrettet under løbet. Loftet i trapperummet har fritliggende bjælker og listeinddækkede bræddelofter, alt hvidmalet. I trapperummet er et ældre, indbygget skab med fyldingslåger. Ud mod trapperummet er en glat revledør med bukkehornsbeslag og enkelte enfyldingsdøre fra 1700-årene, mens de fleste døre er trefyldingsdøre, der må være fra midten af 1800-tallet. Den øverste lejlighed har ad en nyere ligeløbstrappe adgang til værelser i tagetagen ud mod gavlen. Overfladerne på gulv og loft samt dørene heroppe er dog meget nye. Lejlighedernes øvrige udstyr er gennemgående nyere med traditionelt udførte revledøre, gulve og en trappe til gavlværelserne i tagetagen. I stueetagen er der særlig mange traditionelle revledøre, med tilhørende låse og greb samt hængsling bevaret.

De miljømæssige værdier ligger i husets markering af hjørnet mellem de to gader, Sønderportsgade og Puggaardsgade, hvor det afskårne hjørne er med til at give huset prægnans. Bindingsværket, halvvalmen og det lavere sidehus er med til at understrege det historiske miljø på stedet.

Den kulturhistoriske værdi ligger i den sene bindingsværkskonstruktion. Bindingsværket er mere enkelt udformet og en anelse spinklere i dimensionerne end det ældre Ribe-bindingsværk, som kendetegnes ved kraftigt tømmer med rige tømmerdetaljer, såsom udkraget stokværk og sparremønstrede knægte. Bindingsværket på Sønderportgade 15 er udført med en enkel stolpekonstruktion, der gentages på begge etager, og hvor afstivningen af de enkelte fag udgøres af de vandrette løsholte under vinduerne. Der kan dog udmærket være tale om, at vinduerne i stueetagen på et tidspunkt er gjort større, og det derfor måske har været nødvendigt at flytte løsholtet ned.

I det indre afspejler plandispositionen en meget gammel plantype med en gennemgående forstuegang, hvor også trappen til etagerne findes. Dette udtrykker en tidlig udvikling i dansk boligkultur i bybebyggelser, hvilket er en væsentlig kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til husets sluttede bygningskrop, som bliver mulig at opleve fra flere sider på grund af placeringen på hjørnet. Det sorte bindingsværk på facaden deler facaden rytmisk op, mens den berappede, gulkalkede gavl nærmest breder sig ud med det afskårne hjørne og sidehuset. Sidehuset formår at markere sig med sin afvigende højde og vandrette facadebånd. Det teglhængte heltag står ubrudt og den pynteligt murede skorsten er en del af de arkitektoniske værdier. Hertil kommer de traditionelle konstruktioner og materialeholdning.I det indre ligger de arkitektoniske værdier i den gamle planløsning med stuer og værelser mod gaden og køkken samt de indbyggede baderum mod gården. Trapperummets indretning med fritliggende bjælker og listeinddækkede lofter og de gamle døre, som vender ud mod trapperummet, er af stor arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Mellemdammen 16, Ribe
• Missionshuset Bethania, tidl., Esbjerg
• Skibbroen 11 og Smalleslippe 7, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen