Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4312129
Sted- og lokalitetsnummer
230204-83
Anlæg
Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Sagnsten, -Grønmarksstenen-. Stenen er 5,5 m lang, 3,8 m bred og 1,9 m høj. Toppen er højest mod øst, hvorfra den skråner, delvist indad bugtende. Siderne er stejle, mod nordøst og sydvest nærmest lodrette, mod øst og vest indad bugtende på grund af afsprængninger. Stenen har mange revner og sprækker i forskellige retninger. I stenens top er indhugget 2 dybe render i T-form samt et par ovale kløve-huller. Sagn: -Da Kegnæs Kirke blev bygget, var der en heksekvinde (eller en troldmand) i Hørup, der blev så vred over byggeriet, at hun ville søge at hindre fuldførelsen. Hun tog da en vældig sten og kylede den i sit hosebånd efter kirken. Men den nåede ikke så langt. Den faldt ude i landbadet ved Grønnemark, hvor den ligger endnu. Hørup Kirke, stenen og Kegnæs Kirke skal ligge i en ret linie, så hun har sigtet godt nok, men kræfterne har ikke slået til at kytte den så langt. -Stenen skal være kastet over til Kegnæs af en jættekvinde, som boede på Klintinghøj. Hun lagde stenen i et stykke tøj af forklædet, som hun benyttede som slynge, for at kaste den mod en medbejler, der boede på Kegnæs. Slyngen brast, og stenen faldt på stranden. -Stenen skal være kastet af en ond ånd på Als for at ødelægge Kegnæs Kirke, da den byggedes. Beliggenhed: På stranden ud for en høj strandskrænt.

Undersøgelseshistorie

2005
Tinglysning - KUAS, FortidsminderSagnsten, "Grønmarksstenen". Sagnet siger, at stenen er kastet efter bl.a. Kegnæs Kirke.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links