Sagnsten, -Havrum Søsten-. Stenen er 4,4 x 3,5 m stor og 1,9 m høj; største længde i NNØ-SSV. Stenen er højest mod nord og skråner herfra jævnt ned til marken mod syd. Den vestlige side er stejl med to sprækker fra topfladen ned til ca. en halv meter over markoverfladen. Den østlige side skråner temmelig stejlt. Sagn: - En jomfru kastede engang stenen hertil, da hun stod oppe i Sindbjerg Kirke. Hun havde i sinde at ramme det smukke tårn på Tamdrup Kirke, som hun var blevet misundelig på. Hun brugte sit hosebånd til slynge, men da hun slyngede til, gik det i stykker, og stenen faldt da der, hvor den endnu ligger. - Stenen er hævet 5-6 alen over jorden og skal strække sig lige så langt under jorden. Man fortæller, at den bestandig synker dybere og dybere ned. - En kæmpekvinde i Sindbjerg sogn har i gamle dage haft stenen i en stenslynge og kastet den et langt stykke vej. Hun tog stenen, lagde den i sit livbånd, som hun benyttede som slynge, og så svingede hun stenen rundt og tog sigte efter Tamdrup Kirke, som hun ville slå tårnet af, men da hun gjorde sit kast, brast livbåndet, og stenen faldt ned i Havrum Kær, og der ligger den endnu. Men kæmpekvinden har haft godt sigte, Når man står ved Sindbjerg Kirke, så ligger stenen i lige linie omtrent midtvejs mellem de to kirker. - Der er mange varianter af sagnformen på egnen. Nogle sagn siger også, at stenen bærer mærke af troldens/heksens hænder. - Dronning Thyra havde krig med en konge, der havde sin bolig ved Havrum Kirke. Hendes kæmpekvinde tog da en slynge og kastede den fra Langslev Kirke efter Hvirring Kirke, men slyngen gik i stykker, og stenen, der er stor som et hus, faldt i Havrum Sø. - På Havrum Søsten har engang en pige reddet sig for en mandolm tyr, der kom efter hende ude på marken. Hun løb alt, hvad hun kunne for at nå Havrum Søsten, hun vidste nemlig, at det kunne lade sig gøre at kravle op på den. Stenen kunne tyren ikke komme op på, og vælte den kunne den heller ikke. Varianter: - Tyren var fra Ussinggård. Pigen tog sit forklæde af og lagde det på den nederste kant. Tyren løb hovedet med en sådan kraft mod forklædet på stenen, at den løb begge horn af sig, og pigen blev reddet. - Forklædet blev revet af, da pigen kravlede op på stenen. Tyren rendte løs på forklædet og brækkede sine horn mod stenen. Den brølede nu så grimt, at folkene i Havrum kunne høre det. De drog da ud i mosen med leer og økser, fik tyren slået ihjel og pigen reddet. - Stenens glideflade er blevet brugt af hele nabolagets børn. Om foråret drog de ud til stenen og gled ned ad den og -sled deres buksesbage i laser-. Denne skik blev fulgt også fra landsbyer, der lå 10 km fra stenen. - Der var vist en forestilling om, at glidningen beskyttede mod sygdom. Beliggenhed: I lille græsbevokset areal i ager. Der er adgang fra grusvej i vest via grøn, udyrket -gang-.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
