Skåltegn, Gauerslund

Helleristningssten rejst på muret sokkel af natursten i vejkanten (1,4 m fra selve vejbanen). Sokkelen måler 0,4 x 1,1 x 2,2 m. Stenens synlige (største) parti 1,05 m højt, 0,95 m bredt, 0,5 m tykt. Helleristningerne omfatter 2 tredobbelt forbundne (dels i tre- kant, dels på linje), 6 dobbelt forbundne og i al fald 34 enkelte skåltegn foroven på den side af stenen, der vender mod vejen. NM.I.: Afskrift af redegørelse fra lærer Elias Møller til gårdejer Knud Brummer, Tapsore, ang. Skålstenen i Børkop (j.nr. 216/56): ________________________________________________________________ Indtil ca. 1893 lå der en gravhøj omtrent der, hvor nu stenen med skåltegnene står. Denne høj kalder man kong (eller høvdingen) Gaurs høj. Formodentlig har der i nærheden i tidligere tid ligget en lund. Deraf navnet Gauerslund. I højens umiddelbare nærhed havde kommunen begyndt at grave grus, vistnok ca. 1900. Spørgsmålet var nu, om man skulle fortsætte - og sløjfe højen. Mening stod mod mening. Man enedes dog til sidst om at sløjfe den. Dog skulle der rejses en mindesten....... Det viste sig, at der tidligere havde været gravrøvere. Det eneste man fandt, var vist nok en stenøkse. En af kamrets sten (vel en af sidestenene) er den rejste "mindesten", det var vistnok kun den, der havde skåltegn. En anden findes på kirkegården. En tredie som brønd- dæksel i den gamle skolegård.

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Læs videre om

• Led, Elbæk - #1
• Led, Elbæk - #2
• Led, Elbæk - #3
• Led, Elbæk - #4
• Rundhøj, Gaarslev

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder