Vingerne står stille på Skenkelsø Mølle i Ølstykke Stationsby, men de aflagte kværnsten vidner om en virksom fortid.
.

Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle med galleri. Den ottekantede mølle i fem etager og med løgformet hat er tækket med spån og opsat på en undermølle i grundmur, der er delvis pudset og hvidkalket. Møllen er bygget i 1891 for Peter Petersen, der som ejer af Tungegården var en af egnens store jordbesiddere. Den var i brug til 1973.

Efter egnens skik er der ikke noget stjernehjulsloft, så stjernehjul og drev er placeret over kværnene på kværnloftet.

Ølstykke Kommune – i dag Egedal Kommune – købte møllen i 1972 med henblik på at bevare den som et kulturhistorisk mindesmærke. I 1978 brændte stuehuset ved en lynbrand, og i 1981 knækkede vingerne i en storm. Stuehuset blev genopbygget og indrettet til foreningslokaler og museumsbrug. Også vingerne blev genskabt, så mølle og møllegård siden 1975 har kunnet drives som museum.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Møller